Her er deltagerne i ‘Nybyggerne’ 2025

Snart kan danskerne igen følge med, når fire par kæmper om at vinde deres drømmehus i ‘Nybyggerne’.

Der er i den grad noget at se frem til i februar. Der vender programmet ‘Nybyggerne‘ tilbage, og her står fire par klar til at sætte deres præg på de råhuse, som de håber om at forvandle til deres drømmehjem.

Det er 10. gang programmet sendes. Hver sæson foregår et nyt sted, og denne gang er programmet rykket til Holstebro.

Programmet får premiere på TV 2 og TV Play den 13. februar.

Ny dommerduo

Det er endnu Christian Degn, der er vært på det populære program, men han får følgeskab af en ny dommerduo.

Tømrer og entreprenør Önder Yaza vender tilbage til Nybyggervej, men der en anden dommer end Mette Helena Rasmussen med i år. Og selvom hun er ny som vært, så kender hun i den grad til ‘Nybyggerne’. Den nye dommer er nemlig Sif Steendahl Grandorf. Hun deltog selv i programmet i 2019 sammen med sin kæreste Mathias.

Hun driver sin egen virksomhed, hvor hun rådgiver omkring design, farvesammensætning og belysning. Sidste år kunne hun ses som i programmet ‘Boligfix for nul og niks’. Her hjalp hun danskere til at forvandle deres hjem ved hjælp af især genbrug og kreative løsninger.

Her er de nye deltagere

Men nu står fire par klar til at kæmpe for at vinde deres drømmehus.

Gult hus:
26-årige Freja og 27-årige Vinosan rykker ind i gult hus. De bor i Aarhus, men drømmer om at komme hjem til Holstebro og starte en familie. En udfordring for dem bliver deres manglende byggeerfaring. Freja er perfektionisten, som skal lære at styre sin perfektionisme, mens Vinosan står overfor en stor udfordring med at skulle lære alt værktøj at kende.

Her er deltagerne i 'Nybyggerne' 2025.
Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2

Blåt hus:
I blåt hus finder man 39-årige Louise og 43-årige Kim. De har to børn sammen, og hvis de har glemt noget i deres eget hjem, så kommer det ikke til at tage land tid for dem om at hente tingene. De bor nemlig kun 650 meter fra Nybyggervej. Men selvom man er på hjemmebane, så kan der godt dukke udfordringer op. Louise har 1000 skæve idéer, og Kim forsøger at gribe dem.

Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2

Rødt hus:
I rødt hus rykker 32-årige Matias og 34-årige Rasmus fra Tilst ind. Rasmus har to døtre fra et tidligere forhold. Der er masser af idéer hjemme hos parret, som drømmer om et hjem med plads til dem og Rasmus’ to piger. De har mange idéer og visioner, og det bliver spændende at se, om de kommer i mål med dem alle.

Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2

Grønt hus:
Det bliver ikke første gang, at 23-årige Maisemarie og 25-årige Simon fra Nordsjælland kaster sig over et boligprojekt. De har tidligere bygget et såkaldt Tiny House, men det er med stor ærefrygt, de går til opgaven på Nybyggervej. De er glade for genbrug, og det bliver spændende at se, om det kan forenes med dommernes ønsker.

Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2

‘Nybyggerne’ får premiere den 13. februar på TV 2 og TV 2 Play.

Hvor er det spændende, at ‘Nybyggerne’ snart er tilbage. Hvad glæder du dig mest til at se i programmet? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...