Skuespilleren Jan Linnebjerg fylder fredag 65 år, og han har heldigvis mange ting at glæde sig over i forbindelse med den halvrunde dag.
Fredag er en ganske særlig for Pyrus-skuespilleren Jan Linnebjerg, for her fylder han nemlig 65 år, og det er jo lidt af en alder for en mand, der er bedst kendt som en ung nisse.
Selve dagen giver nu på ingen måder den modne skuespiller nerver på, for han har ikke meget at klage overfor tiden, hvor han snart er aktuel med TV-serien ‘Generationer’.
Desuden blev han for halvandet år siden morfar til lille Elly, der også bringer ham glæde i livet, og alt i alt er tilværelsen ikke så tosset.
– Altså jeg har ikke noget imod tallet. Jeg plejer da at fejre min fødselsdag, men jeg går ikke så voldsomt meget op i det, for jeg vil faktisk hellere fejre andres fødselsdage, siger skuespilleren om dagen til Newsner Danmark.
Jan Linnebjerg holder fødselsdag
Det bliver lørdag, at familien har inviteret gæster, og det skal nok blive rigtigt hyggeligt, forsikrer Pyrus-stjernen, der privat er gift med Karen Abrahamsen og far til børnene Clara og Magnus.
Ønskerne til dagen er da også beskedne, for fødselaren ønsker sig blot nogle nye strømper til at spille floorball i, selv om han i den mere urealistiske boldgade også godt kan drømme om både en ny bil eller nyt tag på huset.
Men vækker den halvrunde fødselsdag så tanker om tilværelsen?
– Ja, det gør det. Der er da en undren over, at man blive ældre. Jeg synes jo, at det var i forgårs, at jeg blev 30. Den går bare jernhurtigt den tid! Da jeg var 17-19 år, kunne tiden ikke gå hurtigt nok, og nu galopperer den bare den tid, siger Jan Linnebjerg.
Golfbanen er en succes
Helbredet fejler dog heldigvis ikke noget, og selv betegner skuespilleren sig som “den evige drengerøv”. Han kan stadig indimellem have svært ved at styre sit temperament, når de små ting driller, så der er han ikke blevet klogere, erkender han.
Hårpragten er dog blevet lidt mindre, så den sladrer lidt om den fremskredne alder, erkender Jan Linnebjerg, der stadig har mange jern i ilden.
– Jeg driver stadig golfbanen med nogle gode gutter, så der er ro på den front. Det var ligesom et mål, jeg havde sat mig, og der er jeg vanvittig glad for at se det projekt færdigt, siger Jan Linnebjerg.
Skønne ord fra Jan Linnebjerg – du havde altid været en dejlig humørspreder!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Stort tillykke: Jan Linnebjerg fylder 65 år
° Derfor vender Jan Linnebjerg tilbage som nissen Pyrus