Der venter kongeparret store eventyr den kommende tid. De skal nemlig udenrigs.
Gennem årene har kong Frederik og dronning Mary rejst rundt til mange steder og lande i verden. For det meste er disse rejser officielle, men parret rejser også privat.
De tager eksempelvis nogle gange til Australien for at besøge Marys familie, ligesom de flere gange har været på vinterferie i Verbier i det sydvestlige Schweiz. I 2020 gik børnene i en periode på den internationale skole Lemania-Verbier, men deres ophold her blev forkortet på grund af corona.
Siden har kongeparret flere gange været udenlands på officielle rejser, og nu venter flere ture for parret. Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.
En rejse skiller sig ud
Kongehuset oplyser, at der venter kong Frederik tre rejser den kommende tid.
– Kongeparret rejser den 4. – 5. marts på statsbesøg til Finland. Senere på måneden fra den 31. marts til og med den 2. april er Kongeparret på statsbesøg i Frankrig, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen.
Dermed skal det royale ægtepar på i hvert fald to rejser sammen dette forår. Hvad der vil komme til at foregå i Finland og Frankrig melder kongehuset ud senere på året.
Men der er endnu en rejse på programmet, og den skiller sig ud. Her er det nemlig kun Frederik, der skal afsted.
– Kongen aflægger den 23. – 25. april et tiltrædelsesbesøg til Japan, hvor Kongen vil deltage i den internationale verdensudstilling Expo 2025 i Osaka.
Det er ikke første gang, at kong Frederik er i Japan. Sammen med sin hustru var han i 2017 i landet. Her stod de i spidsen for et kultur– og erhvervsfremstød i Japan.
Hvor lyder det bare spændende! Nu hjælpes vi ad med at ønske dem held og lykke på turene udenlands!
LÆS MERE:
- Dronning Mary på opgave: Nu siger alle det samme
- Kong Frederik kritiseres for sine ord til Donald Trump