Da Hannah Glass spiste en hjemmelavet brownie, var hun helt uvidende omkring, at hendes forældre blot få dage senere skulle kremere hende. Den unge universitetsstuderende havde altid været forsigtig med sin nøddeallergi, men en skjult ingrediens i kagen endte med at koste hende livet.
Hannah var kun lige fyldt 19 to dage tidligere.
Et lokalsamfund i Wisconsin sørger over det hjerteskærende tab af Hannah Glass, en lysende og omsorgsfuld førsteårsstuderende på Maranatha Baptist University, som mistede livet på grund af en uventet allergisk reaktion på en brownie.
Den 5. november fik den unge kvinde, der lige havde fejret sin 19-års fødselsdag, en voldsom allergisk reaktion efter at have spist en brownie, som hun havde fået af en ven. Teenageren havde en alvorlig nøddeallergi og plejede at være forsigtig, men hun vidste ikke, at kagen angiveligt indeholdt ristet jordnøddemel – der ofte bruges som et glutenfrit alternativ.
“Efter anden bid vidste hun, at noget var galt,” fortalte Hannahs far, David Glass, til WISN. Han forklarede, at en veninde havde givet hende brownien i forbindelse med et arrangement. Kagen var lavet med jordnøddemel, så selv glutenfri studerende kunne spise kagen. Men der var ikke taget højde for personer med alvorlige nøddeallergier.
“Vi tror, at fordi dette produkt indeholdt ristet jordnøddemel, som adskiller sig fra den fedtede konsistens af jordnøddesmør, var allergien sværere at opdage,” fortsatte David, der sammen med Hannahs mor, Janean, kørte de 45 minutter fra deres hjem i Milton, Wisconsin, til kollegiet i Watertown.
Højre lunge kollapsede
Hannahs reaktion var aggressiv og øjeblikkelig. Hendes far fortæller, at hun kastede op, fik nældefeber og fik midlertidig lindring med Benadryl.
Men da hun gik i seng for at hvile, forværredes hendes tilstand drastisk.
“Da Hannah rullede om på siden, blev hun ramt af en anafylaktisk reaktion, som vi ikke tidligere havde set, ekstremt hårdt. Det førte til, at hun gispede efter vejret, hvilket resulterede i, at den højre lunge kollapsede og forværrede situationen yderligere,” skrev den sørgende far i et Facebook-opslag den 11. november.
Det var her, Hannah forsøgte at kravle ned ad stigen fra sin seng, men mistede bevidstheden halvvejs – inden hun kunne nå at bruge sin EpiPen.
“Jeg løftede Hannah op og bar hende udenfor for at vente på ambulancen,” skrev faren. “Hun var fuldstændig livløs, og jeg følte mig fuldkommen magtesløs.”
Paramedicinere ankom og kæmpede for at genoplive Hannah, men hun havde allerede haft hjertestop i fire minutter.. Hun blev straks kørt til Watertown Hospital og derefter overført til Froedtert Hospital, hvor hun blev lagt i respirator.
Hjerneskade var terminal
Hendes familie stod magtesløse og så til, mens lægerne kæmpede for at redde hendes liv. Men det var forgæves.
“Størstedelen af hendes hjerne var ubestrideligt, alvorligt, kritisk og, uden de livsforlængende foranstaltninger, terminalt beskadiget,” skriver David på Facebook om de hjerneskader, hun pådrog sig efter flere anfald, der førte til “alvorlig hævelse i hjernen.”
“Der var ingen diskussioner om livskvalitet eller noget i den retning. Det handlede kun om liv eller død.”
På trods af lægernes indsats var Hannahs hjerneskade så kritisk, at der ikke var håb om bedring.
“Endeløs gåtur…”
Inden Hannah sov stille ind den 10. november 2024, blev hun hædret med en såkaldt “Honor Walk” – som er en rørende hyldest, hvor hun blev eskorteret til operationsstuen for at donere sine organer.
Omkring 300 mennesker stillede sig op på hospitalgangene for at vise deres respekt, mens hendes familie fulgte efter hende i hospitalssengen for at tage afsked med hende en sidste gang.
Se et billede af Hannah ved at klikke her.
“Det føltes som en endeløs gåtur, og alligevel gik det alt for hurtigt,” delte David.
“Godt at have hende hjemme“
“Vi hentede Hannahs kremerede krop. Det var og er en mærkelig blanding af følelser. Der er stadig en stærk følelse af vantro,” skriver David i et Facebook-opslag den 22. november 2024. “At have denne fysiske, håndgribelige påmindelse om hendes fysiske liv og krop er på én måde rart, fordi vi nu har noget at se på og ‘holde fast i’, men det er også meget sørgeligt, fordi det bestemt ikke er det samme forhold, vi havde før. Men på den anden side er det godt at have hende hjemme.”
Nu minder hendes forældre andre med fødevareallergier om altid at være ekstra forsigtige og tage forholdsregler. “Vær altid forsigtige. Sørg for, at jeres EpiPens er opdaterede,” siger David.
Hannahs organer har allerede reddet livet på fire mennesker, der desperat havde brug for livreddende transplantationer.
Hannah Glass’ historie er en hjerteskærende påmindelse om, hvor skrøbeligt livet kan være, og hvor vigtig opmærksomhed på fødevareallergi er. Hendes minde lever videre – ikke kun gennem de liv, hun har reddet, men også i hjertet hos dem, der kendte og elskede hende.
