Rasmus Staghøj har fået sig endnu en tjans hos TV 2.
For et par år siden var der usikkerhed om, hvad næste skridt skulle være i karrieren efter en fyring.
I dag ser det meget anderledes ud for Rasmus Staghøj, for nu kan han skrive flere tjanser på cv’et.
Den seneste af slagsen er vært på TV 2 News.
Det bekræfter han over for Ekstra Bladet.
Fyret fra Sporten
Tilbage i 2023 tog karrieren en drejning for Rasmus Staghøj.
Den rutinerede cykelkommentator havde ellers været en del af dækningen af Tour de France i adskillige år, men i 2023 var det slut.
– I dag er jeg blevet fyret. Der har været en fyringsrunde på sporten, og jeg blev valgt. skrev han i et opslag tilbage i oktober 2023.
Kort forinden havde Rasmus selv meldt ud, at han var færdig med Tour de France, og at han gerne ville prøve noget andet.
Lige siden har tingene dog ændret sig en hel del for tv-værten.
Først stod den på at være vikar hos Go’ Morgen Danmark, hvilket endte med at blive mere fast, og nu kan han så skrive endnu en tjans på sit cv.
Rasmus er nemlig blevet vært på TV 2 News.
Det fortæller han til Ekstra Bladet, hvortil han også fortæller, at det ikke kommer til at gå ud over hans job som vært på Go’ Morgen Danmark.
– Det er jeg enormt glad for, for jeg nyder at lave begge dele, skriver han i en besked til dem.
Rasmus medvirkede også i sidste års udgave af ‘Vild med dans’.
Her dansede han sammen med Asta Björk. Parret endte på en tredjeplads.
LÆS MERE:
° Efter Rasmus Staghøj blev fyret fra TV 2: Dette er han helt færdig med
° Rasmus Staghøj fik tilbudt ‘Vild med dans’ efter fyring