![En klassisk opgave venter kong Frederik på mandag](https://cdn-main.newsner.com/wp-content/uploads/sites/17/2025/02/12154405/KongFrederik-664x350.jpg)
Hvor der skete meget for kongehuset i sidste uge, så er der mere ro på i denne uge. Men det bliver der snart lavet om på.
Februar er startet ud med masser af arbejde til Danmarks unge kronprins. Han er den ældste i kong Frederik og dronning Marys børneflok, og han står til at overtage tronen, når hans far træder tilbage eller dør.
19-årige kronprins Christian startede den 3. februar som værnepligtig ved Gardehusarregimentet i Slagelse.
Militærtiden kommer til at finde sted på Antvorskov Kaserne i udkanten af Slagelse. Her skal han sammen med omkring 150 andre unge mennesker bo de kommende måneder.
I starten skal kronprins Christian og de andre rekrutter gennem en fysisk basistest, muskelprøve samt løbeprøve. Siden vil der blive bygget på, og de vil komme til at opleve, hvordan livet er som soldat. Christian og de andre værnepligtige skal blandt andet gennem skydetræning.
Men det er ikke kun den nye titel som værnepligtig, som kronprins Christian har skulle forholde sig til den seneste tid. Siden den 7. februar har kronprins Christian været regent. Men det bliver der snart lavet om på.
Vender tilbage
Kronprins Christian har været regent, fordi hans far ikke har været i landet de sidste par dage. Kongehuset har ikke offentligt meldt ud, hvorfor Kong Frederik ikke er i landet for tiden. Men det kan formodes, at han er på vinterferie med dronning Mary og parrets tre andre børn.
De har tidligere flere gange holdt vinterferie i Verbier i Schweiz, hvor de har nydt de snehvide pister. En overgang boede den royale familie i landet, men deres ophold i Schweiz blev desværre afkortet på grund af pandemien.
Men nu trækker kong Frederik snart i arbejdstøjet igen. Ifølge den kongelige kalender er kronprins Christian regent indtil søndag den 16. februar.
Mandag den 17. er kong Frederik tilbage. Her er der offentlig audiens på Christiansborg Slot kl. 9.30.
Der vil det være muligt at møde op og få mulighed for at takke kong Frederik for tildelingen af en kongelig orden eller medalje, en kongelig udnævnelse eller for Kongens deltagelse ved en åbning eller et besøg, skriver kongehuset på deres hjemmeside.
Sikke en travl start på februar, kronprins Christian har haft. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham alt det bedste fremover.