‘Bjerglægen’ har særlig forbindelse til Lene Beiers hotel

Den populære TV-serie ‘Bjerglægen’ er faktisk optaget i det område, hvor Lene Beiers hotel ligger i Østrig.

TV-værten Lene Beier har startet et helt nyt liv i Østrig, hvor hun sammen med sin mand har åbnet et skihotel lige ved den smukke bjergkæde Wilder Kaiser.

Hvis nogen synes, at denne bjergkæde virker bekendt, så er det nok, fordi den vågne seer genkender den fra den populære TV-serie, der har dr. Martin Gruber i hovedrollen.

‘Bjerglægen’ er nemlig optaget i byerne Ellmau, Going, Scheffau og Söll, og byen Ellmau ligger kun 15 kilometer fra TV-værtens hyggelige hotel.

‘Bjerglægen’ filmet i området

Men det er faktisk ikke kun geografien, der knytter Hotel Edelweiss og ‘Bjerglægen’ sammen, for holdet bag har faktisk også selv taget hotellet i øjesyn.

– Vi har fået at vide, at produktionsholdet bag ‘Bjerglægen’ faktisk tidligere har boet på vores hotel, når de har filmet i området, siger Lene Beier til BILLED-BLADET.

Dengang var det hotellets forrige ejer, et britisk ægtepar, der husede produktionsholdet, men nu har Lene og Anders Beier som bekendt overtaget det fra dem.

Hotellet er åbnet

Hotellet ligger altså lige i området, hvor de kendte kulisser og lokationer fra ‘Bjerglægen’ også findes.

Lægeklinikken i ‘Bjerglægen’ findes i byen Ellmau, mens familiens Grubers gård, Gruberhof, ligger i byen Söll, der kun er seks kilometer fra Itter.

Det var i september 2024, at Lene Beier og hendes familie flyttede ind på Hotel Edelweiss, som blev åbnet i december efter at være blevet sat i stand.

Stilen er landlig

Under hele forløbet er familien blevet fulgt af et TV-hold i forbindelse med TV 2 Fri-programmet ‘Beier på Alpehotellet’, hvor man i de første afsnit, hvordan Lene og Anders har travlt med at gøre hotellet til deres eget.

Det er en større istandsættelse, der er i gang, og det sker særligt i stueetagen, hvor lobbyen får den helt store overhandling af de nye ejere, og der er virkelig sket en del.

– Det er østrigsk/nordisk landstil, vi er gået efter. Og vi vil have et hyggehotel. Det er det overordnede tema. Hvis man ikke vil have det, skal man ikke være her, siger Lene Beier til BILLED-BLADET.

TV-værten kalder samtidig temaet for “hygge in the alps”, og når gæsterne er færdig med at stå ski hele dagen, så slår de sig ned i den hyggelige lobby, hvor der er stearinlys og små lamper på bordene, der giver en afslappet atmosfære.

Hvor er det bare et sjovt sammentræf – vi er sikre på, at Lene Beier nok skal få det skønt med familien i Østrig!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Lene Beier og manden tog en egoistisk beslutning

° Lene Beier vil blive savnet i ‘Landmand søger kærlighed’