Tre alvorlige sikkerhedsfejl førte til Prinsesse Dianas tragiske død – det mener hendes tidligere livvagt, Ken Wharfe.
Det er næsten ufatteligt, at der snart er gået 30 år siden den tragiske nat, hvor verden mistede en ikonisk skikkelse, en humanitær forkæmper og en kærlig mor til to drenge. Mange tænker stadig på, hvordan Diana ville have set ud i dag, hvilken rolle hun ville have spillet, og hvordan hun måske stadig ville have påvirket verden.
Første møde med Diana
Ken Wharfe arbejdede tæt sammen med Prinsesse Diana i seks år og mindes hende med stor glæde. Han fremhæver især hendes skarpe humor og beskriver det som en kæmpe ære at have været en del af hendes liv.
Lige fra det første møde stod det klart for ham, hvor jordnær og ægte hun var.
“Da jeg trådte ind i rummet, blev jeg introduceret, og Diana sagde: ‘Jeg misunder dig ikke, Ken, for at skulle passe mine børn. De kan være en forfærdelig plage,’” fortalte Ken Wharfe til The Sun.
Præcis i det øjeblik drejede den unge prins William sig væk fra klaveret, han havde forsøgt at spille på, og protesterede: “Nej, vi er ikke en forfærdelig plage!” Samtidig, som for at understrege pointen, faldt Harry ned af et bord.
“Diana rejste sig straks op og sagde: ‘Kom her, begge to!’ før hun jagtede dem ud af rummet. Jeg havde ikke engang nået at sige et ord endnu,” husker Ken Wharfe.
Kort efter vendte hun tilbage, rystede på hovedet og sagde: “Kan du se, hvad jeg mener, Ken?”
Det var i det øjeblik, alt ændrede sig for Wharfe.
“Pludselig talte du ikke til en kongelig, men til en mor – en ung kvinde, som man virkelig kunne relatere til.”
Og netop dét, siger han, var essensen af Diana – en kvinde fyldt med sjov, latter og indimellem en dyb sorg.
En farlig chauffør bag rattet
Wharfe arbejdede som hendes personlige livvagt fra 1987 til 1993, og han er overbevist om, at Prinsesse Diana ville have været i live i dag, hvis visse beslutninger var blevet truffet anderledes.
En af de mest fatale fejl var ifølge Wharfe valget af chauffør den skæbnesvangre nat i august 1997.
Diana rejste sammen med sin kæreste, den egyptiske filmproducent Dodi Fayed, samt Ritz’ sikkerhedschef Henri Paul, der sad bag rattet, og Dodi Fayeds livvagt, Trevor Rees-Jones – som var den eneste, der overlevede ulykken.
Tragisk nok havde Henri Paul drukket, før han satte sig bag rattet den aften. Han kørte i alt for høj fart, da bilen kolliderede med den 13. søjle i Pont de l’Alma-tunnelen i Paris.
Ken Wharfe er overbevist om, at Prinsesse Diana kunne have overlevet, hvis en anden havde kørt bilen.
“Den ene ting, der kunne have reddet Dianas liv den aften, var, hvis de havde smidt chaufføren ud og ladet Rees-Jones køre,” sagde Wharfe.
“Men han kunne ikke gøre det, fordi han ikke kunne tale med Dodi Fayed – han tog imod ordrer fra ham. Og det er en skam, for hvis Rees-Jones havde taget den beslutning, hvis han havde fjernet Henri Paul fra rattet, ville du og jeg ikke have denne samtale i dag.”
En mislykket flugt fra paparazzierne
Diana og Dodi havde oprindeligt planlagt en kort tur fra Ritz Hotellet til en lejlighed nær Champs-Élysées.
En anden fatal fejl den nat var den manglende planlægning og koordination. Ifølge Wharfe kunne tragedien helt være undgået, hvis Dodi og Dianas sikkerhedsteam havde samarbejdet med det lokale politi i stedet for at ignorere dem og betragte pressen som “fjenden”.
For at undslippe paparazzierne udtænkte de en afledningsmanøvre. En Range Rover blev placeret ved Ritz’ hovedindgang med Dodis sædvanlige chauffør bag rattet, mens Diana og Dodi i hemmelighed forlod hotellet gennem bagudgangen i en sort pansret Mercedes.
Men der var et stort problem. Henri Paul var blevet tilkaldt for at køre bilen – og han havde en promille, der var fire gange over den lovlige grænse i Frankrig.
Den høje hastighed, paparazzierne og den manglende plan gjorde, at det hele endte fatalt. Bilen kørte galt med over 100 km/t, og Diana mistede livet få timer senere.
Manglen på et sikkerhedsteam
Ifølge Ken Wharfe var den mest undgåelige fejl Dianas beslutning om at frasige sig sit sikkerhedsteam fra Scotland Yard. Efter sin separation fra Prins Charles i 1992 valgte hun til sidst at opgive sin kongelige beskyttelse.
Wharfe husker, at han forsøgte at få hende til at ombestemme sig blot få uger før.
“Hun sagde: ‘Du har altid været god til at give råd. Hvis der var ét råd, du ville give mig, hvad ville det så være?'”
Hans svar var klart og tydeligt: “Jeg beder dig, jeg beder dig inderligt om ikke at opgive din Scotland Yard-beskyttelse, for vi har givet dig den frihed, du har ønsket. Vi har brudt regler for at give dig den normalitet, du længes efter, og der er ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte.”
På trods af Wharfes advarsler afskedigede Diana hele sit sikkerhedsteam blot fire uger senere. Wharfe er overbevist om, at hvis Dronning Elizabeth havde insisteret på, at hun havde beholdt dem, ville Diana have sagt ja.
“Man kan ikke tvinge nogen til at have sikkerhed, de skal selv acceptere det. Men det faktum, at det ikke blev tilbudt, var hendes måde at sige, at hun ønskede et nyt liv.”
Dianas død sendte chokbølger gennem hele verden og dominerede nyhederne i flere uger. Hendes begravelse blev et historisk øjeblik af sorg, men billederne af den smadrede bil sidder stadig fast i manges erindring.
Mere end to årtier senere diskuteres det stadig, hvad der kunne have reddet Diana. Men for Ken Wharfe er svaret klart – tre beslutninger beseglede hendes skæbne den skæbnesvangre nat. Hvad mener du? Er du enig med ham?
