Hunden Caisa var spærret inde i mørk garage i seks år

Tilværelsen har været et helvede for hunden Caisa, der var spærret inde i en mørk garage i seks år, indtil den blev reddet af Nordjyllands Internat.

Schæferhunden Caisa levede en kummerlig tilværelse, indtil den blev fundet af Nordjyllands Politi, der reddede den ud af en mørk garage sammen med 12 kaniner.

Det var den skinbarlige sandhed for en hund, der blev reddet ud af sit mareridt, da en nabo kontaktede politiet, da vedkommende i lang tid havde hørt gøen fra garagen.

Naboen så dog aldrig hunden, som lydene kom fra, og da politiet fandt den, afslørede mærker på hundens hals, at den havde stået bundet i lange perioder.

Hund blev reddet

Desuden var schæferhundens muskler svundet ind på grund af, at den aldrig bevægede sig, og hunden havde været lukket inde i et rum uden vinduer, lys og menneskelig kontakt.

Da politiet opdagede den, overbeviste de ejeren om, at den skulle indleveres til Nordjyllands Internat. I sin tid blev den bragt til Danmark fra Bosnien, hvor den havde været gadehund.

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor man vælger at importere en hund for så at parkere den i en garage. Heldigvis kunne ejeren godt se, at det ikke var måden at have hund på, siger veterinærsygeplejerske ved Nordjyllands Internat Line Rosa til TV 2 Nord.

Tænderne var slidte

Caisa havde næsten tilbragt hele sit liv i garagen, og her var der brædder med søm og næsten ingen plads til, at hunden kunne lægge sig ned.

Desuden bar schæferhundens tænder præg af, at den havde bidt i noget hårdt over en længere periode, da den ankom til internatet, og derfor skulle den have flere tænder fjernet.

Caisa havde slidt spidsen af sine tænder, så der var åbent helt ned til nerven, og hunden havde desuden aldrig været vant til at gå tur, og det må derfor indlæres på internatet.

Ejeren var overbevist

Caisa var en måned på internatet ved Hjallerup, hvorefter den blev adopteret af Line Uggerholm-Nielsen, der havde mistet sin sidste hund, fordi den fik en tumor i milten.

Lykkeligvis har Line Uggerholm-Nielsen trænet schæferhunde i mange år, og hun var slet ikke i tvivl, da hun så hunden på internatet, og sagde ja til at adoptere hende straks.

Selv om de sidste mange år har været svære for Caisa, så har den både gåpåmod og er nysgerrig på verden, og ejeren siger, at den største hæmsko er, at den ikke er vild med glat gulv.

Hvor er det bare en frygtelig skæbne, Caisa har lidt – hvor er det godt, at hun blev reddet!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Derfor lægger hunde hovedet på skrå

° Hundelorte flyder i Connies have: Ejerne står og glor

 

Læs mere om...