Nu svarer Elon Musk på Andreas Mogensens beskyldning

Elon Musk finder sig bestemt ikke i danskerens ord.

Torsdag endte i noget af en udveksling af ord, som de fleste nok ikke havde set komme.

Manges øjne var nok rettet mod det store interview med Elon Musk og Donald Trump, men det var nok de færreste, der forventede, hvad der ville ske efterfølgende.

Andreas Mogensen følte sig nemlig nødsaget til at kommentere på en udtalelse fra milliardæren, men det er ikke gået ubemærket hen.

Nu har rigmanden nemlig svaret igen, og det er bestemt ikke rosende ord, der er røget danskerens vej.

Det startede egentlig som så mange gange før.

Elon Musk og Donald Trump side om side i gang med et interview.

Her blev der talt ind i, at Elon skulle have en plan om at være med til at redde to astronauter hjem til marts, som intervieweren siger “blev efterladt” på en rumstation.

Hvortil rigmanden kommer med følgende svar:

–  De blev efterladt deroppe på grund af politiske årsager, hvilket ikke er godt.

Den udtalelse var Andreas Mogensen dog dybt uenig i, hvilket hurtigt fik ham til tasterne.

I et opslag skrev den danske astronaut således: “Sikke en løgn. Og det kommer fra en, der klager over manglen på ærlighed fra mainstream medier”.

Det stopper dog ikke der.

Elon Musk kalder Andreas Mogensen for idiot

Det lader nemlig til, at Andreas’ kommentar ikke er gået Elons næse forbi, og rigmanden har efterfølgende svaret danskeren, og det er ikke rosende ord, der kommer ud af hans mund.

Faktisk vælger Elon at kalde Andreas både retarderet og for en idiot.

– Du er fuldstændig retarderet. SpaceX kunne have fået dem hjem for flere måneder siden. Jeg tilbød det direkte til Bidens administration, og det afviste de, skriver han og fortsætter:

– En tilbagevenden blev udsat på grund af politiske årsager. Idiot.

De hårde ord har herefter fået Andreas Mogensen til tasterne igen,

Artiklen fortsætter under opslaget…

“Elon, jeg har længe beundret dig”

I et nyt opslag har Andreas svaret Elon, og her er tonen en del anderledes.

– Elon, jeg har længe beundret dig og det, du har opnået, især hos SpaceX og Tesla, skriver han indledningsvis, hvorefter han refererer til situationen med de to astronauter:

– Du ved lige så godt som jeg, at Butch og Suni vender tilbage med Crew-9, som det har været planen siden september sidste år. Selv nu sender I ikke et redningsskib op for at hente dem hjem. De vender tilbage med Dragon-kapslen, som har været på ISS siden september sidste år.

Du kan læse Andreas’ opslag herunder.

Hvad tænker du om situationen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

° Andreas Mogensen raser over Elon Musk

° Ærlige ord: Så længe vil Andreas Mogensen fortsætte som astronaut