
Naturforkæmperen Steve Irwin ville lørdag være fyldt 62 år, og på Valentinsdag hyldede hans enke ham i et rørende opslag.
Det er en ganske særlig dag, for lørdag ville naturforkæmperen Steve Irwin nemlig være fyldt 62 år, og der er meget, der tyder på, at han stadig i den grad er savnet.
På Valentinsdag delte Terri Irwin nemlig et sødt opslag på Instagram, hvor hun hyldede sin afdøde mand med teksten “Mindes min Valentin”.
Se opslaget herunder eller klik her.
Steve Irwin gik som bekendt bort tilbage i 2006 i et fatalt uheld, hvor en pilrokke stak ham i hjertet, mens han dykkede i forbindelse med TV-optagelser.
Terri Irwin mindedes frieri
Siden da har der ikke været en ny mand i Terri Irwins liv, og Steve Irwin fylder tydeligvis stadigvæk meget i hendes bevidsthed.
I starten af februar mindedes Terri Irwin ligeledes en særlig dag, da det her var 33 år siden, at Steve Irwin friede til hende, og hun gav ham et stort ja.
Se opslaget herunder eller klik her.
Steve Irwin og hans hustru, 60-årige Terri Irwin, har sammen to børn, Bindi Irwin og Robert Irwin, og hans kærlighed for den vilde natur gik verden rundt i hans levetid.
Terri Irwin røbede ynglingsdyr
Det var da også netop hans store kærlighed, der i sin tid åbnede amerikanske Terri Irwins øjne for det, der skulle blive hendes kommende mand.
De deler nemlig i den grad passionen for vilde dyr, og derfor er det på ingen måder underligt, at de endte med at falde for hinanden med et brag.
“Da Steve og jeg mødtes for første gang, spurgte han mig, hvad mit yndlingsdyr var. Da jeg fortalte ham, hvor meget jeg elsker pumaer, spurgte han mig hvorfor. Ingen havde nogensinde spurgt mig hvorfor”, har Terri Irwin skrevet i en opdatering på Instagram.
Se opslaget herunder eller klik her.
Bindi Irwin hyldede forældre
“Jeg fortalte ham, at det var, fordi pumaer er så imponerende rovdyr, at de kan dræbe et dyr større end dem selv blot med deres tænder,” skrev Terri Irwin videre.
“Steve smilede og sagde: “Det er derfor, jeg elsker krokodiller”, og resten er historie, afsluttede Terri Irwin opslaget.
I juni 2024 ærede Bindi Irwin da også sine forældre på deres 32-års bryllupsdag, hvor hun delte et gammelt billede af de to på sin Instagram-profil.
“Tillykke med bryllupsdagen til mine fantastiske forældre. Jeg elsker jer begge ud over, hvad der kan beskrives”, lød det.
Se opslaget herunder eller klik her.
Vi synes bare, at Steve Irwin var en fantastisk fyr – vi kan godt forstå, at han stadig betyder alt for Terri Irwin!
LÆS OGSÅ:
- Nu afslører datteren: Steve Irwin led af hemmelig lidelse
- 12 år efter Steve Irwins død fortalte hans kone Terri om en mørk sandhed