Henrik Møllgaard skal hyldes under sin sidste landskamp

Håndboldspiller Henrik Møllgaard spiller sin sidste landskamp, når der til marts spilles Euro Cup, og her skal han hyldes ifølge landstræneren.

Den allersidste landskamp venter meget snart for den 40-årige håndboldspiller Henrik Møllgaard, der er med, når der afvikles Euro Cup til marts.

Her har landstræner Nikolaj Jacobsen udtaget stort set den samme trup, som det var tilfældet under det nyligt overståede VM, hvor Danmark den 2. februar vandt for fjerde gang i træk med en finalesejr over Kroatien på 32-26.

Dog får Rasmus Lauge, Simon Hald og Thomas Arnoldsen en pause, mens Aaron Mensing til gengæld er blevet føjet til truppen.

– Egentlig ville jeg også helst have givet flere af dem pause. Men at tage et halvt nyt hold med i en uge, hvor der kun bliver tid til to træninger, får vi ikke meget ud af, siger Nikolaj Jacobsen til DanskHåndbolds hjemmeside.

Henrik Møllgaard hyldes

Det bliver så i stedet til samlingen i maj, at nogle af profilerne kan få en tiltrængt pause.

Her er det helt naturligt, at håndboldstjernen skal hyldes, inden han afslutter sin aktive karriere til fordel for et job som assistenttræner hos PSG.

– En ting er, at han skal have lov at gå på banen i sin sidste landskamp. Men vi vil jo også gerne hylde ham og sige ham tak for mange gode års tjeneste og mange fantastiske timer sammen, siger landstræneren ifølge Se og Hør.

Billetter er udsolgt

Nikolaj Jacobsen understreger samtidig, at Henrik Møllgaard har haft en stor betydning for mange af de unge spillere, så derfor er hyldesten lige så meget for holdets skyld som for publikums.

Danmark møder Frankrig i Lyon den 12. marts og derefter Frankrig på hjemmebane i Kolding den 15. marts, og her er alle billetter blevet udsolgt på blot seks timer.

Derfor vil der være 5000 tilskuere tilstede, når Henrik Møllgaard får sin hyldest, efter landsholdet har fået den sidste glæde af ham.

Hustruen fik tak

Sidste sommer stoppede også Mikkel Hansen og Niklas Landin på landsholdet, mens Henrik Møllgaard inden VM havde meldt ud, at han ville stoppe til sommer.

I samme forbindelse sendte håndboldspilleren en stor tak til hustruen Christina Gad for at bakke ham op under karrieren.

– Chris har fået lov at arbejde med det, mens jeg har fået lov at hygge mig og slå mig løs og gøre alt det, jeg havde brug for og gerne ville. Det er jeg evig taknemmelig for, sagde Henrik Møllgaard til Se og Hør i januar.

Vi glæder os til at opleve, Henrik Møllgaard få sin fortjente hyldest!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: