
Kongeparret står snart overfor en vigtig opgave.
Da Mary Donaldson mødte Frederik på en bar i Sydney, Australien, vidste hun ikke, hvor stor betydning, det ville få for resten af hendes liv.
Kærligheden spirede mellem dem, men hun endte ikke blot med at rejse om på den anden side af jorden for at være sammen med sin store kærlighed.
For Frederik var ikke bare Frederik. Han var kronprins af Danmark, og da Mary valgte ham, betød det også, at hun valgte Danmark. Gennem ægteskabet blev hun kronprinsessen, og sidste år blev hun dronning.
Jobbet som konge og dronning her i landet btyder på mange forskellige opgaver, og nu står Frederik og Mary overfor en af de større.
Det skal kongeparret
Den 4. marts indleder kong Frederik og dronning Mary et to-dages statsbesøg i Finland. Og nu bekræfter Kongehuset i deres kalender, hvad der skal ske, mens kongeparret er udenlands.
De vil under besøget blive modtaget af det finske præsidentpar og sammen med dem vil de deltage i en række besøg. Kongeparret vil blive budt velkommen af Præsidenten for Republikken Finland Alexander Stubb og hans ægtefælle fru Suzanne Innes-Stubb ved præsidentpaladset.
Efter den officielle modtagelse venter der kongeparret en velkomstreception i Præsidentpaladset, hvor de vil skrive i en gæstebog og der vil være udveksling af officielle gaver.
Derefter byder dagen på flere opgaver for kongeparret. Kong Frederik skal deltage i en delegationsdrøftelse, mens Mary og præsidentfruen besøger Helsinki New Children’s Hospital.
Efter frokosten skal ægteparret besøge Rigsdagen, møde Finlands statsminister Petteri Orpo samt hans hustru. Derudover skal de besøge Merihaka civil defence shelter og sidst på eftermiddagen besøger kong Frederik og dronning Mary Hietaniemi Kirkegård. Her vil de blandt andet lægge en krans ed den danske mindesten for de faldne i Vinterkrigen i 1939-1940. Dagen afsluttes med en gallamiddag på præsidentpaladset.
Travlt program
Dagen efter venter endnu et travlt program, der blandt andet byder på et besøg på både Espoo Museum of Modern Art (EMMA), Arkki School of Architecture for Children and Youth og Aalto Universitet.
Derudover venter et seminar samt et besøg på Porkkala Garrison. Basen er Finlands flådes største ved Den Finske Bugt.
Dagen afsluttes ved et returarrangement i Finlandia Hall. Her er kongeparret værter, og kong Frederik vil holde en kort tale.
Det lyder som et par travle dage for kongeparret. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem en rigtig god tur!