Kommentar: Nu skal vi have brudt Grand Prix-forbandelsen!

Det er efterhånden seks år siden, at Danmark sidst var i finalen under Eurovision Song Contest, og nu er behovet for en gedigen vindersang stort.

Grethe og Jørgen Ingmann gjorde det. Så gjorde Brødrene Olsen det. Og senest var det Emmelie de Forest.

Tre gange i historien har danskerne jublet over at stryge helt til tops i Eurovision Song Contest, men de sidste mange år har vi måttet kigge langt efter blot en finaleplads i den europæiske konkurrence.

Faktisk har vi ikke været i finalen under Eurovision Song Contest siden 2019, hvor vi kvalificerede os med sangen ‘Love is forever’ af Leonora’.

Baller er i fokus

Danmark må siges at være endt i lidt af en Grand Prix-tørke med nu fem fejlslagne forsøg i bagagen for at komme op og spise kirsebær med de store i Eurovision Song Contest.

Tager man et hurtigt blik på udviklingen i Eurovision Song Contest de seneste år, så fornærmer man vist næppe nogen ved at sige, at det måske ikke ligefrem er sangene, der er i fokus.

Tværtimod synes det næsten som om, det er en konkurrence i obskurt sceneshow og promiskuøsitet. Det ser ud til, at det mere er bare baller og lir, der skal til for at gøre sig bemærket i musikshowet end et egentligt gedigent hit – og hvordan hopper vi lige med på den bus?

Skal seerne bestemme mere?

Diskussionen har også gået på, om publikum måske i højere grad burde have noget at skulle have sagt frem for den såkaldte profesionelle dommerjury, der sidste år sendte Saba med ‘Sand’ afsted til Sverige.

Seernes favorit gik nemlig mere i retning af den tidligere ‘X Factor’-stjerne Basim, der stillede op med sangen ‘Johnny’ – og Saba klarede sig da lige nøjagtigt heller ikke igennem til finalen, så måske var der noget om snakken.

Det er i hvert fald ligesom, at Melodi Grand Prix de seneste år har mistet lidt af sin magi i Danmark – og nu er gode råd dyre, for vi er sultne i Danmark for at få en god undskyldning for, hvorfor vi egentlig skal bruge tid på det der show?

Musikbranche skal hjælpe til

Selv ikke DR’s super-ekspert Ole Tøpholm er begejstret over Danmarks formåen og siger, at “det ikke er godt nok”, at vi ikke har kunnet komme længere i konkurrencen de seneste mange år.

Han peger på, at den danske musikbranche, der bestemt besidder en stor mængde af talent, måske i højere grad burde hoppe på DR’s initiativ og sætte sig på konkurrencen med gode omkvæd, solister og sangbud.

I aften bliver det så spændende, om vi kan finde en sang blandt de otte bud, der kan bryde forbandelsen og begå sig på den store scene, når Eurovision Song Contest afholdes i Schweiz til maj.

Færing er favorit

Lige nu er det faktisk for første gang nogensinde en færøsk kunstner, der er favorit til at vinde, da Sissal med ‘Hallucination’ spåes rigtig gode chancer.

– ‘Hallucination’ er en vaskeægte ørehænger, som har et godt omkvæd, og som kan gøre sig internationalt. Jeg forventer også, at hun helt naturligt kommer til at få mange af stemmerne fra Færøerne, siger oddssætter Peter Emmike Rasmussen ifølge Se og Hør.

Det vil se blive spændende at se, om den færøske favorit rent faktisk kan blive vores vej ud af Melodi Grand Prix-dyndet, eller om vi endnu engang skal i tænkeboks for at finde den helt rigtige hitsang.

“Der er ingen vindersang”

Desværre har Newsner Danmark på forhånd talt med en Melodi Grand Prix-entusiast, der sad med i fagjuryen sidste år, som dog ikke mener, at der er den store Eurovision Song Contest-vinder iblandt sangene i år:

– Jeg tror ikke, der er en vindersang iblandt, men der er et par stykker, der godt kan nå finalen. Jeg jublede ikke, da jeg hørte den første gang, men jeg tog mig selv i at nynne med på Tim Schous sang. Den har bidt sig fast, har Hanne Bjørn, der er formand for melodigrandprixfans.dk udtalt.

Men hvor trænger vi bare til det – omend ikke andet – så en glimrende sang, der kan blive finalist i Eurovision Song Contest. Lad os håbe på, at Melodi Grand prix-lykken vil tilsmile os!

Vi krydser virkelig fingre for, at får et godt bud på en Eurovision Song Contest-vinder i aften! Det trænger vi i den grad til!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: