
TV-værten interviewede patienten Kia Sødergreen i det sidste afsnit af hans besøg på Sikringen, og her endte hun med at gøre ham helt paf.
Der er ingen tvivl om, at det seneste ‘Indefra’-program, hvor TV-værten Anders Agger besøger Sikringen i Slagelse, har budt på svære menneskeskæbner.
I det sidste afsnit, der blev sendt mandag aften, møder Anders Agger endnu engang den tidligere realitystjerne Kia Sødergreen, der fortæller ham om sin svære situation.
Kia Sødergreen er nemlig igen begyndt at høre stemmer og ser uvirkelige ting, og derfor har humøret taget et svært dyk nedad, der gør, at hendes medicindosis må øges.
Anders Agger bliver paf
Af samme årsag har Kia Sødergreen forsøgt at begå selvmord, og det er virkelig hård kost, da Anders Agger får det fortalt.
– Nu ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til dig, siger Anders Agger ærligt.
– Jeg har det godt igen. Det er det vigtigste, svarer Kia Sødergreen ham.
Desværre har det store dyk også resulteret i, at Kia Sødergreen ikke har fået mulighed for at se sin søn for første gang i tre år, og hans besøg blev aflyst, fordi hun havde det skidt.
Kia Sødergreen delte billede
Det påvirker selvfølgelig Kia Sødergreen, der heldigvis har haft besøg af sønnen, efter kameraerne slukkede på Sikringen.
Sønnens far er Walid Bechara, der også er kendt fra ‘Kongerne – helt til hest’, og de to mødte hinanden under TV-programmet i 2014.
Kia Sødergreen og Walid dannede par i syv år, før de i 2020 gik fra hinanden, og der har været stille omkring Kia Sødergreen siden sommeren 2022, hvor hun delte det sidste billede på de sociale medier.
Graviditet gav udfordringer
Her skrev Kia Sødergreen, der er uddannet sygeplejerske, at hun fortsat var indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun forsøgte at blive rask.
Se opslaget herunder eller klik her.
Det er en behandlingsdom på fem år, som Kia Sødergreen lige nu opholder sig under på Sikringen, der rummer de mest behandlingskrævende psykisk syge i Danmark.
Desværre begyndte hun at opleve de første mentale udfordringer, da hun i 2017 var gravid med sin søn, har hun tidligere fortalt i et interview med Ude og Hjemme.
– Jeg var så bange for, at der ville ske min baby noget inde i maven. Jeg turde nærmest ikke at spise noget af frygt for, at det kunne skade barnet, og jeg kunne slet ikke have, at Walid gik med parfume, lød det.
Har du det svært? Hvis du har tanker om selvmord, så er det vigtigt at være åben omkring det. Du kan kontakte Livslinien fra kl. 11-05 på tlf. 70201201.
Vi håber på det bedste for Kia Sødergreen – sikke en tragisk skæbne!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!