
‘Den store bagedyst’-kendissen Frederik Haun sætter nu nogle smukke ord på det at være blevet far til tvillingepigerne Nora og Emma.
Det var en stor lykke for det homoseksuelle ægtepar Frederik Haun og Morten Kjeldgaard, da de sidste efterår blev forældre til tvillingerne Nora og Emma.
Det skete med hjælp fra graviditetsværten Nanna Brandt, og nu er det kendte ægtepar så småt ved at lande i deres nye rolle som fædre.
Lige nu er de på en familieferie i Thailand, hvor Frederik Haun har valgt at dele nogle smukke ord om at være far til tvillinger.
Frederik Hauns liv er forandret
“At træde ind i forældreskabet er i sig selv en stor omvæltning, men når man pludselig står med tvillinger på armen, fornemmer man for alvor, hvor kraftfuld og livsforandrende denne rejse er,” skriver den stolte far i sit opslag.
Se opslaget herunder eller klik her.
‘Den store bagedyst’-kendissen skriver videre, at mange beskriver faderskabet som “at opdage en ny side af sig selv, man ikke anede fandtes”, og han føler virkelig, at denne sætning rammer plet i forhold til at være ansvarlig for to nye liv.
Frederik Haun beskriver desuden, at verden blev et andet sted, da han holdt sine to nyfødte piger i armene, og at hans prioriteter ændrede sig, hvor selv den mindste detalje i hverdagen får betydning.
Børnene skal have opmærksomhed
Nu handler det ikke længere om, hvem han er, men i høj grad om, hvem han gerne vil være for sine børn med et brændende ønske om at gøre det bedste hver dag.
“At have to små mennesker, der udvikler sig parallelt, er en kæmpe gave, men også et stort pres. Jeg er meget bevidst om, at Emma og Nora hver især får min fulde opmærksomhed – hver dag”, skriver Frederik Haun videre.
Her er han også ærlig, når han skriver, at nogle dage går alt efter bogen som børnefamilie, men at andre dage går med kaos, der består af gylp, bleer og gråd fra begge børn, men at der lige nu på ferien er ro.
Frederik Haun vil være rollemodel
Samtidig har kærligheden også fået en ny betydning, efter Frederik Haun er blevet far, for det har overrasket ham hvor store følelser, han har for sine babyer men også til ægtemanden Morten Kjeldgaard.
“Fordi vi nu deler en helt særlig mission: At give vores børn de bedste vilkår for at vokse og trives. Jeg vil gerne være en rollemodel for, hvordan en mand kan være kærlig, nærværende og respektfuld,” skriver han videre.
Frederik Haun understreger også, at han gerne vil vise sine piger, at sårbarhed og styrke sagtens kan følges ad, og at en far er mere end blot en, der forsørger familien.
LÆS OGSÅ:
- Frederik Haun deler skønt billede fra Thailand
- Frederik Haun og Morten Kjeldgaard takker for støtten