Politiet med ny sørgelig opdatering om Gene Hackman

Der er kommet flere og flere detaljer frem om Gene Hackman og Betsy Arakawas dødsfald. Og nu har politiet åbnet op omkring en sørgelig detalje.

Der gik et chok gennem Hollywood og store dele af verden, da det kom frem, at Gene Hackman og hustruen Betsy Arakawa var blevet fundet døde den 26. februar.

Den Oscar-vindende skuespiller var blevet imponerende 95 år, men hans død har i den grad skabt overskrifter. Da han blev fundet, blev hans hustru også fundet død. Det samme gjaldt en af parrets tre hunde.

Siden parret blev fundet, har sagen været omgærdet af mystik. For hvad var der egentligt sket, siden de begge var døde, spurgte mange, da nyheden først kom frem.

Forskellige omstændigheder gjorde, at sagen blev undersøgt. Blandt andet blev hustruens lig fundet ved et åbent pilleglas, parret blev fundet i hvert deres lokale og efterfølgende kom det frem, at tilstanden af deres kroppe kunne tyde på, at de havde været døde noget tid.

Efter dødsfaldet var en af Gene Hackmans døtre hurtigt ude og sige, at hun gættede på, at der kunne være tale om en kulilteforgiftning.

Efter myndighederne gik ind i sagen og undersøgte den, kunne de melde ud, at der ingen tegn på forgiftning var.

Men nu er en anden hjerteskærende detalje kommet frem. Det skriver blandt andre The Guardian.

Døde efter hustruen

Først lød en teori på, at Gene Hackman var faldet død om på grund af hjerteproblemer og at hans hustru skulle være faldet og havde slået sit hoved, da hun løb efter hjælp.

Men da der fredag aften blev afholdt en pressekonference omkring dødsfaldene kom det frem, at det var Betsy, der døde først.

Ifølge politiet døde hun af den sjældne hantavirus. Den kan give alvorlige luftvejeproblemer.

Myndighederne oplyste på pressemødet, at Betsy døde flere dage før Gene Hackman. På grund af skuespillerens Alzheimers er der ifølge myndighederne mulighed for, at skuespilleren slet ikke har været klar over, at hustruen var død.

Men nu er endnu en hjerteskærende detalje kommet frem i sagen.

For svag til at ringe efter hjælp

For de sidste år af parrets liv var det Betsy, der passe på Gene Hackman efter han fik problemer med helbredet. Hun sørgede for, at han fik ordentlig mad og dyrkede motion.

Men da Betsy pludselig faldt død om, var der ingen til at tage sig af Gene Hackman. Og fordi han var ramt af Alzheimers, vurderer myndighederne, at han ikke var i stand til at tage vare på sig selv.

– Der var ingen mad i hans mave, hvilket betyder, at han ikke havde spist for nylig, lyder det fra myndighederne ifølge The Guardian.

Sygdommen har gjort, at han har været for forvirret til selv at kunne slå alarm, hvis han havde opdaget, at hustruen var død. Derudover har han formentligt heller ikke været i stand til at lave mad eller spise den sidste tid, ifølge myndighederne. Derfor giver det desværre god mening, at der ingen mad var i hans mave.

Gene Hackman og hustruen Betsy blev gift i 1991.

Hvil i fred.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...