‘Tillykke, I skal have trillinger’-mor med opdatering

I den nyeste sæson af ‘Tillykke, I skal have trillinger’ stiftede seerne bekendtskab med Sofie Maria og Rasmus. Her kunne man følge parret gennem graviditeten og ikke mindst se, hvordan deres tre små børn kom til verden. Nu er Sofie Maria ude med en opdatering på, hvordan det går trekløveret.

Programmer ‘Tillykke, I skal have trillinger’ har gennem en årrække fulgt forskellige trillinge-familier i Danmark. Da den nyeste sæson rullede over skærmen, stiftede seerne bekendtskab med endnu en familie.

Her stod Sofie Maria og Rasmus over en stor livsforandring. For de skulle ikke bare være forældre for første gang, men de stod overfor at få tre børn på en gang.

Gennem programmet fulgte man med i trillingegraviditeten. Selvom de tre børn endte med at komme ud inden forældrene havde håbet på, så fik de tre velskabte børn.

Da programmet sluttede var børnene lige blevet født og familien var stadig på hospitalet. Men programmet blev optaget i sommer, og der er sket meget med de tre søde unger siden.

De har nået en stor mærkedag, og det sætter Sofie Maria nu ord på i et opslag på Instagram.

Sådan går det med trillingerne

De tre små poder er gået hen og blevet ni måneder, mens deres korrigeret alder er 7 måneder.

– Tænk jeg allerede har været jeres mor i 274 dage, skriver Sofie Maria i et opslag, hvor hun har delt billeder af de tre børn.

Flere har spurgt, hvordan det går med trillingernes trivsel, og her er der gode nyheder fra Sofie Maria.

– Det går virkelig godt. Som jeg tidligere har skrevet har trillingerne ingen men af at være blevet født for tidligt.

De tre børn har også taget godt på siden fødslen. Allerede under graviditeten var Helios den mindste, og sådan er det stadig i dag, hvor han vejer otte kilo, mens hans tro søstre begge vejer lidt over ni kilo.

– På trods af nedpakning, flytning (i går, red.), renovering og halv stresset forældre – Så er appetitten stor og livsglæden er høj. Vi træner stadig trillingernes vendinger fra ryg til mave og omvendt. Mine trillinger kan ikke det samme som de andre børn i min mødregruppe kan, skriver hun og fortsætter:

– Jeg glæder mig på de andre mødres vegne, tager det stille og roligt og fortæller mig selv, at trillingerne nok skal komme efter det.

Hvor er det skønt at høre, at det går så godt med trillingerne. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

LÆS MERE: