
Sussi Nielsen skal giftes med sin store kærlighed til maj, og nu sætter hun ord på, hvordan Leo fylder i forhold til det forestående bryllup.
Der venter snart et nyt bryllup for sangerinden Sussi Nielsen, der blev enke efter mange år med kollega og ægtemand Leo Nielsen i starten af 2023.
Siden da gik der ikke længe, før Sussi Nielsen var klar til datingmarkedet og efter et par forhold, der ikke var den store kærlighed, mødte hun sidste år Steen Nørholm Hansen.
De forlovede sig i sensommeren, og nu siger da altså det store ja til hinanden om blot to måneder, og de fleste vil kunne skrive under på, at det er gået rivende stærkt på kærlighedsfronten.
Leo er ikke glemt
Sussi Nielsen bliver ofte mødt med spørgsmål om hvor mindet om hendes afdøde mand er henne i alt det her, og i et nyt interview med Aftenshowet sætter hun ord på.
– Der er jo nogle, der siger: “Har du allerede glemt Leo?” og “Er det ikke for tidligt?” – men det har vi absolut ikke, siger Sussi Nielsen.
I interviewet fortæller hun også en særlig drøm, hun har haft, der gav hende ro i sjælen, for en sommerdag faldt hun i søvn i bilen, mens Steen Nørholm Hansen kørte og drømte noget helt særligt om Leo.
– Jeg så Leo vie os. Han var i præstekjole, og så viede han os. Det var sjovt, det var dejligt – som om man fik velsignelse for det, lyder de rørende ord fra Sussi Nielsen.
Se opslaget herunder eller klik her.
Sussi mindes Leo
Sussi Nielsen forklarer videre i interviewet, at hendes afdøde mand ikke ville indse hvor syg, han var til sidst, og at han følte sig mere som hjemmehjælper end hustru i deres ægteskab de sidste to år.
Derfor medvirker Sussi Nielsen nu i podcasten ‘Leos sidste ord’, hvor flere af hans pårørende også bidrager, hvor hun gerne vil formidle, hvem Leo egentlig var før sygdommen.
I Sussi Nielsens hjem er der stadig mange ting, der bringer minder om Leo, da de jo var sammen i mange år, men efterhånden er det mere nutiden, der er i fokus for hende.
Sangerinden forklarer også, at det er en anden udgave af hende, man oplever i dag, for de var meget unge, da de mødte hinanden, og hun følte næsten, at de smeltede sammen, og at han var mere moden end hende i starten.
Hvor er det bare smukke ord fra Sussi Nielsen! Vi håber, at du får det dejligste bryllup med din Steen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Sussi mindes afdøde Leo: “Du er stadigvæk i vores hjerter”
- Nu afslører Sussi, hvorfor hun siger ja til Steen