
Frederik Haun har deler ærlige tanker om, hvor uforudsigeligt livet som forældre kan være.
Lige for tiden nyder Frederik Haun og Morten Kjeldgaard at have deres to små døtre med på en dejlig ferie. Familien er i Thailand, og den først tid havde familien selskab af Frederiks forældre.
Den stod på masser af kvalitetstid, og efter parret vinkede farvel til Frederiks forældre, så er de nu taget hen til Mortens bror og hans hustru. De bor i Thailand, så det er først gang, at de to møder Mortens børn.
De to små piger kom til verden sidste år, og der sker noget med dem næsten hver dag. Livet er for mange småbørnsforældre uforudsigeligt, og nu har Frederik Haun sat ord på lige præcis den oplevelse. For der er noget der har ændret sig de sidste par dage.
De troede lige
På Instagram har han delt et billede, hvor han ligger og slapper af i poolen, mens pigerne fik sig en lur.
– Vi har været oppe siden kl. 6:30. Eller rettere sagt, vi har været oppe det meste af natten. Bedst som vi troede, at pigerne endelig sov godt om natten, har de været rigtig stride de sidste tre nætter, skriver Frederik Haun og fortsætter:
– Den ene græder utrøsteligt, den anden spytter konstant sutten ud og brokker sig over, at hun ikke kan finde den. Den ene vender og drejer sig og vil gerne ligge på maven, men kan ikke komme helt rundt, fordi sengen er blød. Hun græder af frustration. Den anden er sulten, men kan ikke koncentrere sig om at spise. Hun græder også af frustration.
Men selvom fædrene kunne mærke den manglende søvn, så var Emma og Nora friske på leg og hygge, da de stod op.
– Endnu en påmindelse om, at livet med babyer konstant er uforudsigeligt, og at vi intet kan forvente, skriver influenceren i opslaget.
Når man er presset på søvn, kan det påvirke humøret. Men ifølge Frederik lykkedes det altid parret at finde energien, selvom de er trætte.
– På trods af disse perioder formår vi altid at holde den gode tone over for hinanden og hjælpe til, selvom vi begge er pressede. Det er jeg ret stolt af. I nat er en ny nat – måske bliver den bedre, måske ikke. Det gør ikke noget, vi har ferie og skal intet nå. Så tager vi bare en lille lur under palmerne, skriver Frederik.
LÆS MERE:
- Frederik Haun og døtrene står overfor stor oplevelse
- Morten Kjeldgaard og Frederik Haun svarer på kritik