Skøn nyhed: Der kommer endnu en sæson af ‘Sommerdahl’

Der er gode nyheder til alle fans af TV-serien ‘Sommerdahl’. TV 2 bekræfter nu, at der kommer endnu en sæson af den populære serie.

Sidste sæson af ‘Sommerdahl‘ er netop rullet over skærmen. Det er endnu en gang lykkedes at opklare alle de mord, som der er foregået i den ellers rolige by Helsingør.

Sæsonen endte med et twist, som gik lige i hjertet. Og der var formentligt mange rundt omkring i Danmark, som sad med en klump i halsen, da afsnittet var ovre.

Heldigvis er TV 2 nu ude med en god nyhed: Dan og resten af holdet vender tilbage i en ny sæson.

Nu reagerer seriens hovedpersonen på nyheden.

Taknemmelig

Peter Mygind har gennem hele serien spillet hovedrollen Dan Sommerdahl. Han er igen klar til at optage en ny sæson. Sammen med resten af holdet har han modtaget stor opbakning over deres arbejde.

– Om det er på rejser i udlandet eller en mormor med sit barnebarn, som stopper mig for at hilse på Dan Sommerdahl. Vi er overvældet over, at så mange forskellige generationer følger med i vores Blue Sky serie, siger Peter Mygind og fortsætter:

– ‘Sommerdahl’ er blevet min til dato længste rejse som skuespiller, og jeg er dybt taknemlig over at få lov til at fortsætte i rolle som Dan. Og at lade mig rive med i Dans mange udfordringer som politimand og menneske.

Er glad for lokalområdets modtagelse

Helsingør danner de smukke rammer for den populære TV 2 Charlie-serie. Serien bliver optaget rundt omkring i byen, og skuespillerne kan i den grad mærke, at lokalbefolkningen dukker op om serien.

– Vi formår hvert år at samle de bedste mennesker bagved og foran kameraet, og vi byder alle ind med at skabe det bedste fællesskab, hvilket giver optagelserne de bedste rammer. Jeg elsker Helsingør og er så glad for den positive modtagelse, vi får, når vi filmer rundt omkring i byen, siger Peter Mygind.

Hvor er det bare en fantastisk nyhed! Sørg gerne for at dele denne nyhed med alle andre, som elsker serien.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...