
Annette Heick afslører nu, hvad der aldrig kommer til at ske hjemme i soveværelset.
Alle parforhold har deres helt egne ritualer og yndlingsaktiviteter.
Det gør sig også gældende for Annette Heick og Jesper Vollmer, der har kendt hinanden, siden de var helt unge.
For nylig har Annette så valgt at løfte lidt af sløret for, hvad de får tiden til at gå med derhjemme, og hvad der aldrig kommer til at ske.
Det fortæller hun i et interview med B.T.
Kommer aldrig til at ske
Eksempelvis elsker Annette at læse bøger, når hun bare er alene hjemme.
Tilbage i 2023 konstaterede hun, at hun læste alt for tit, og det blev der så rettet op på i løbet af sidste år.
Men hvad går tiden med, når hun skal slappe af derhjemme med Jesper?
Ofte kan vi læse om, at parret elsker alt, hvad der har med renovering at gøre, og det kommer selvfølgelig også til udtryk i de programmer, de følger med i.
Til mediet fortæller Annette, at de elsker det svenske program ‘Hvis vægge kunne tale’, og så følger de også med i ‘Vandkant til salg’.
Hun understreger dog, at de ikke ser noget, der varer mere end en time, for så falder de i søvn, og det taler også ind i det næste.
For selvom der er mange, som synes, at det er rart at have noget søvndyssende at falde i søvn til, så er soveværelset helligt hos parret.
– Der er heller ikke fjernsyn i vores soveværelse, og det kan jeg lige love for, der aldrig kommer. Så går jeg min vej!, slår hun fast.
Selvom Annette fortæller, at hun elsker et program som ‘Liebhaverne’, som hun har set alle afsnit af tre gange, så er der mange af de populære boligprogrammer, hun ikke er fan af.
Hun har eksempelvis givet både, ‘Beliggenhed’, ‘I hus til halsen’ og ‘Nybyggerne’ et forsøg, men det er ikke noget, der har fanget hendes interesse.
Er du enig med Annette i, at der ikke skal være et tv i soveværelset? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.