
Skuespilleren Finn Nielsen er en smule hemmelighedsfuld men vil gerne indrømme, at kærligheden blomstrer for ham.
Det er ikke til at blive helt klog på hvordan og hvorledes, men det lyder til, at kærligheden blomstrer ganske gevaldigt for den 87-årige skuespiller Finn Nielsen.
For omkring to år siden kunne Finn Nielsen berette, at han var tilbage hos ekskæresten Vita, efter parret havde holdt et par års pause.
– Vita er kommet tilbage i mit liv. Vi besluttede os for at genoptage det. Hun har lige været her – og vi har haft en skøn weekend. Hvis man afbryder et forhold, har man tid til at tænke sig om og så starte forfra, har skuespilleren tidligere sagt om bruddet til Se og Hør.
Parret ville ikke flytte sammen
Dengang var det dog ikke planen, at de to skulle flytte sammen, for Vita havde sin egen gård med dyr i Nordjylland, mens Finn Nielsen havde sit eget liv i København, og de har set hinanden, når det kunne lade sig gøre.
Dermed var det ikke planen for kæresteparret, at de skulle være mand og kone i den klassiske forstand, efter skuespilleren havde været alene, siden han blev skilt fra kollegaen Ann Hjort i 2010.
Med alenetiden var der fulgt nogle vaner, og derfor mente Finn Nielsen, at det ville være svært at flytte sammen med en ny kvinde, han skulle være sammen med hele tiden.
Kærligheden blomstrer
Derfor tog skuespilleren nogle ture til Nordjylland, hvor han heldigvis også har en masse venner, mens Vita også rejste til København, hvor hun har børn.
Ved gallapremieren på ‘Kong Lear’ fik skuespilleren så spørgsmålet om, hvordan det går med det hele i dag, og der var ingen tvivl om, at der blomstrer nogle følelser, men hvem den heldige er, holder han hemmeligt.
– Jojo, den blomstrer.
Er det den samme heldige kvinde?
– Jeg tror, vi lader den ligge et øjeblik, siger skuespilleren hemmelighedsfuldt.
Men der kan godt gå ild i gamle huse?
– Det skal jeg da love for. Og den er satme svær at slukke, du!
Skuespilleren er travl
Ud over kærligheden så går det også rigtig godt for Finn Nielsen med karrieren, for han har netop færdiggjort ‘Klassefesten 4’, og så venter han en afklaring på et andet projekt.
Desuden har skuespilleren også netop færdiggjort en kortfilm, så skuespilleren er stadig travl, selv om han har lagt teaterkarrieren på hylden.
– Jeg har været så heldig, at de ringer til mig stadigvæk, understreger skuespilleren.
Vi ønsker Finn Nielsen stort tillykke med kærligheden!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Finn Nielsen er tilbage hos eksen: Kærligheden blomstrer
- Finn Nielsen deler skøn nyhed: Skal spille med i ‘Sommerdahl’