Ben Affleck bryder tavsheden efter skilsmissen fra Jennifer Lopez

I et nyt interview taler Ben Affleck ud om skilsmissen fra Jennifer Lopez.

De var et af de allerstørste kendispar.

Der var Brad Pitt og Jennifer Aniston, David og Victoria Beckham, og så Ben Affleck og Jennifer Lopez.

Parret ejede den ene forside efter den anden, og det var der en god grund til.

Ben havde forinden etableret sig som en superstjerne ved at medvirke i store film som ‘Pearl Harbor’, ‘Armageddon’ og ‘Good Will Hunting’, hvor han modtog en Oscar for sidstnævnte.

På den anden side var Jennifer Lopez, der først var en succesfuld skuespiller, som så senere valgte at give musikken et skud med lige så stor succes.

Eksempelvis blev J.Lo den første kvinde, der lå nummer ét på hitlisterne med både en film og et album.

Med andre ord var de et ægte power couple, og derfor var det også store nyheder, da de tilbage i 2004 valgte at bryde deres forlovelse.

Omvendt var glæden stor, da det blev bekræftet, at de havde fundet sammen igen i 2021, 20 år efter de mødtes første gang.

Parret blev forlovet og efterfølgende også gift i 2022.

I 2024 begyndte rygter så at køre om en skilsmisse, og det kom også senere frem, at Jennifer Lopez havde valgt at søge om skilsmisse fra Affleck. De blev officielt skilt i 2025.

Rygterne har kørt på, hvad der mon var årsagen, og nu har Ben Affleck så valgt at åbne op om skilsmissen.

Det gør han i et nyt interview med GQ.

“Det var ikke årsagen”

Heri spørger journalisten blandt andet ind til skilsmissen og en dokumentar, hvori de begge medvirker.

Her fortæller Ben indledningsvis, at han valgte at være med på ærlig vis og for at støtte hende.

– Det vil jeg have, at folk skal se. Og jeg tror, at det, jeg sagde i dokumentaren eller i det stykke, de brugte, var, at man ikke gifter sig med en skibskaptajn og så siger: “Jeg kan ikke lide at gå ud i vandet.” Man er nødt til at erkende, hvad man vidste, da man gik ind i et forhold. Og jeg synes, det er vigtigt at sige, at det ikke var årsagen til et større brud. Det er ikke sådan, at man kan se den dokumentar og sige: “Åh, nu forstår jeg de problemer, de to havde.”

Der er tale om et større interview, der foregår over flere dage, og næste gang de mødes, spørger journalisten, hvordan den sidste samtale var landet hos skuespilleren.

“Der er ingen skandale”

Her fortæller Ben Affleck, at han håber, at han fik gjort det klart, at Jennifer er en person, som han har stor respekt for, og at han tror, at folk har en tendens til at se på brud og håbe på at finde årsagen til det.

Ifølge ham er sandheden dog meget mere hverdagsagtig, end man ville tro.

– Ja, der er ingen skandale, ingen sæbeopera, ingen intriger… Det er bare en historie om mennesker, der prøver at finde ud af deres liv og forhold på en måde, som vi alle sammen normalt gør. Og når man bliver ældre, og det gælder for mig, og jeg går ud fra, at det gælder for de fleste, så er der ikke noget med, at “den og den gjorde det”…

LÆS MERE:

° Skilsmisse mellem Ben Affleck og Jennifer Lopez er afsluttet

° Jennifer Lopez hyldes efter sin “hævnkjole”