Donald Trump: “Danmark er nødt til at lade os få Grønland”

Donald Trump har endnu engang luftet sit ønske om at kontrollere Grønland.

Han har gjort det før, og nu gør han det igen.

De fleste er slet ikke i tvivl om, hvordan Donald Trump har det med Grønland.

Man skal næsten have levet under en sten, hvis man ikke var klar over, at den amerikanske præsident meget gerne vil have fingrene i verdens største ø.

Gentagende gange har han givet udtryk for det, og det lader til, at interessen kun er steget, siden han atter kunne sætte sig i stolen i Det Ovale Værelse.

De mange udmeldinger har resulteret i stærke reaktioner fra både Danmark og Grønland selv.

For ikke så længe siden blev det så meldt ud, at vicepræsidenten, J.D. Vance, skal besøge en militærbase i Grønland på fredag.

“Vi vil gå så langt, som vi er nødt til”

Onsdag var Donald Trump så på pletten igen, hvor han endnu engang luftede sin interesse for at have kontrol over Grønland.

Faktisk lød ordene fra præsidenten, at USA er villig til at gå meget langt for at overtage øen.

– Vi vil gå så langt, som vi er nødt til.

Derfor kommer Trump også med en direkte opfordring til Danmark.

– Vi har brug for Grønland. Verden har brug for, at vi har Grønland. Danmark er nødt til at lade os få Grønland. Vi må se, hvad der sker.

Ifølge den amerikanske præsident er det et spørgsmål om national og international sikkerhed, som USA ikke kan have, hvis de ikke kontrollerer Grønland.

Hvad tænker du om Donald Trumps udmelding? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MER:

° Dansk dreng kan ikke få behandling på grund af Donald Trump

° Donald Trump afslører, hvem han tror, der dræbte JFK

 

Læs mere om...