
Ifølge Ekstra Bladet er Janni Ree blevet sigtet af politiet.
Der er ikke et stille øjeblik, når vi taler om Janni Ree.
I flere uger har snakken handlet om hendes bog ‘Evig Diva’, og inden da har skilsmissen fra Karsten Ree været i fokus.
Nu lader det så til, at spotlyset igen er rettet mod forsidefruen.
Ifølge Ekstra Bladet er hun nemlig blevet sigtet af politiet.
Der har været gang i skriverierne, siden Janni og Karsten Ree annoncerede, at de skulle skilles.
Anklagerne er blevet sendt frem og tilbage mellem parterne, og det endte da også ud i politianmeldelser.
Blandt andet anmeldte Janni Karsten for vold, men i sidste ende blev han renset for alle anklagerne.
Nu har politiet så omvendt valgt at sigte Janni for overtrædelse af straffelovens §264d.
Nægter sig skyldig
Det skriver Ekstra Bladet, der har fået det oplyst af forlaget Buster Nordic, der står bag forsidefruens bog.
Ifølge mediet er Janni sigtet for at have videregivet Karsten Rees testamente.
Hun nægter sig dog skyldig.
– Hun afviser at have sendt testamentet til Ekstra Bladet eller andre bortset fra, at hun har sendt to sider ud af flere, der omhandlede hende selv, til en, som hun dengang anså for at være en god og fortrolig veninde.
Ifølge hendes nye advokat, Erbil Kaya, skal Janni afhøres af politiet igen.
Janni har ikke ønsket at udtale sig til mediet, skriver de.
LÆS MERE:
° Janni Ree tabte i retten: Vil stadig have millionerstatning af Karsten
° Janni Ree deler gode råd om kvindetabuer