Janni Rees hund i slemt uheld: Troede hun mistede Lola

I weekenden var Janni Rees hund ude for et forfærdeligt uheld. Her troede realitystjernen, at hun skulle miste sin elskede hund.

Efter Janni Ree fandt kærligheden i advokaten Jeppe Stokholm, har hun skiftevis brugt sin tid i Danmark og Schweiz. Parret har netop været et smut hjemme i Danmark, hvorefter de vendte tilbage til Schweiz, hvor Jeppe Stokholm bor.

Desværre gik det helt galt for parret, da de denne gang kom til det smukke land. For kæresteparret er ikke alene, når de drager til udlandet. De har selvfølgelig Jannis to elskede mopser med. Janni har de hunde Cobra og Lola, og det var sidstnævnte, som det gik galt for i weekenden.

– Det værst tænkelige er sket for Lola, skriver Janni Ree på Instagram.

Janni troede hun mistede sin hund

Parret var lige kommet frem til det bjergfyldte land, da ulykken fandt sted.

– Vi er ankommet til Schweiz og skal ud af bilen i en fart, da Jeppe skal ned og handle inden butikkerne lukker. Jeg stiger ud af bilen og får lukket døren, men Lola’s lange hundesnor har sat sig fast i døren, skriver Janni Ree på Instagram og fortsætter:

– Jeppe starter bilen uden at se, at Lolas snor hænger fast i døren, jeg skriger STOP STOP. Hele min krop stivner, og jeg når at tænke, at nu mister jeg Lola.

En chokeret Jeppe får stoppet bilen. Janni fortæller, at Lola heldigvis ikke har brækket noget, men hun er kommet slemt til skade. Ifølge den tidligere ‘Forsidefrue’ bløder lille Lolas trædepuder på poterne og er revet op.

– Så nu har vi været på dyrehospital, poterne er blevet renset og bundet ind. Så pas på med lange hundesnore, det kan gå frygteligt galt, skriver Janni Ree i opslaget.

Her har hun delt et billede af Lola, der har fået pakket tre af sine poter godt ind.

Puha, sikke en forskrækkelse, Janni må have fået. Nu hjælpes vi ad med at ønske lille Lola rigtig god bedring.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...