Internettet går amok over “akavet” handling fra Donald Trump

Forleden mødte Donald Trump op til et sportsevent, men det var ikke det, der skete i ringen, som løb med opmærksomheden.

Forleden var der et stort sportsevent i Miami, hvor flere store personligheder mødte op, men det var altså ikke, hvad der skete i ringen, der løb med opmærksomheden.

Udover eksempelvis basketball-legenden Shaquille O’Neal så fik begivenheden også besøg af selveste præsidenten.

Faktisk blev Donald Trump mødt med et stående bifald, da hans ankomst blev annonceret i arenaen.

Og som det så ofte er, så var det netop Donald Trump, der endte med at stjæle overskrifterne.

Det skete på grund af en hændelse, der efterfølgende satte fut i kommentarerne på de sociale medier.

I forbindelse med sin ankomst hilste præsidenten på flere fremmødte, der blandt andet også talte sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. og dennes hustru, Cheryl Hines.

Cheryl Hines er en amerikansk skuespiller, der er mest kendt for sin rolle i komedieserien ‘Curb Your Enthusiasm’.

Til dem, der ikke kender serien, så kan det nævnes, at den danske serie ‘Klovn’ med Casper Christensen og Frank Hvam er inspireret af ‘Curb Your Enthusiasm’.

Og der var netop tale om en scene, der lige så godt kunne være taget direkte ud af ‘Klovn’.

“Var det med vilje?”

For mens sundhedsministeren fik et varmt håndtryk og et klap på skulderen, så blev hustruen i stedet modtageren af en kold skulder.

For rullende kameraer ses nemlig, hvordan Cheryl smilende rækker hånden ud til præsidenten, der går direkte forbi hende.

På tv-billederne ligner det grangiveligt, at præsidenten overser eller ligefrem ignorerer hende, og mistanken bliver da også blot større, når man ser skuespillerens reaktion.

Det er der flere seere, der fik øje på, og efterfølgende har øjeblikket spredt sig på de sociale medier som en steppebrand.

– Cheryl Hines, der bliver afvist for et håndtryk af præsident Trump, mangler bare temasangen fra ‘Curb’, skriver en person.

– Trump, der bare blanker RFK’s kone totalt af, føles som en scene fra ‘Curb’, hysterisk, skriver en anden.

– Var det med vilje?! Er der nogen, der ved hvorfor?, ønsker en tredje at vide.

Artiklen fortsætter under videoen…

Har kritiseret Trump

Hændelsen er blot lidt ekstra brande på bålet, da det ikke er nogen hemmelighed, at Hines ikke ligefrem er den største fortaler for præsidenten.

Eksempelvis spurgte en journalist Kennedy sidste år, om han kunne overveje at blive Trumps “running mate”, hvortil svaret kom:

– Jeg tror ikke, at mit ægteskab ville overleve.

Mikrofonen blev efterfølgende sendt over til Hines, der svarede: “Det tænker jeg, at han har ret i”.

Artiklen fortsætter under videoen…

“Han gik tilbage”

Link Lauren, der er Kennedys tidligere rådgiver, giver dog ikke så meget for “rygterne”.

Hun var hurtig til efterfølgende at dele et billede af Trump sammen med både Kennedy og Hines, hvortil hun skrev følgende:

– Det her er clickbait. Han gik tilbage til hende.

Selvom det er uvist, om der var tale om en forsætlig eller uforsætlig handling, så kan vi vist godt blive enige om, at det var virkelig akavet.

Hvad tænker du om situationen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

° Amerikanerne har talt: Tilliden til Donald Trump styrtdykker

° Ekspert i kropssprog om status på Trumps ægteskab

 

Læs mere om...