
Det, der skulle have været en hyggelig fisketur, blev hurtigt forvandlet til et tragisk mareridt, da Danny Sumner og hans 6-årige søn Donovan begge omkom.
Det var i marts 2025, at far og søn tog afsted for at tilbringe lidt kvalitetstid sammen på en sø i Virginia, USA. Med fuglekvidder, roligt vand og en fiskestang i hånden skulle det have været en dejlig far-og-søn-stund. Men alt ændrede sig pludselig.
Donovan faldt i vandet, hvilket politiet har kunnet bekræfte efter at have fået fat i en videooptagelse på mobiltelefon, som Danny lavede kort før ulykken. I optagelsen ses han filme sin søn i båden, da han pludselig falder i vandet. I et desperat forsøg på at redde ham, sprang Danny straks efter i vandet. Desværre gik det ikke som håbet. I stedet for at få Donovan sikkert op i båden, sank de begge – og druknede.
Danny og Donovan Sumner druknede
Da de ikke kom hjem som forventet, kontaktede Madeleine Sumner – Dannys kone og Donovans mor – politiet. Redningstjenesten blev sendt ud til stedet og fandt hurtigt ud af, hvad der var sket.
”Dannys køretøj og mobiltelefon blev fundet ved flodbredden. Spotsylvania Sheriff’s Office Dive Team blev tilkaldt og rykkede straks ud. Kort efter at dykkerne gik i vandet, blev begge ofre fundet,” bekræftede myndighederne i en udtalelse ifølge Café Mom.
Familiens store sorg
Senere delte Madeleine sin dybe sorg på Facebook og takkede for al den støtte, familien har fået i denne svære tid.
”Min mand og søn gik bort på den mest ærefulde måde – ved at forsøge at redde hinanden,” skriver hun blandt andet. ”Jeg vil elske og savne jer for altid, mine elskede. Min søn, Donovan, og min sjæleven og mand, Danny.”
En indsamlingsside er nu oprettet for at støtte Madeleine økonomisk i denne svære tid.
”Danny var en kærlig søn, bror, ægtemand, far, ven, holdkammerat og lærer for dem, der kendte ham. Han var kendt i lokalsamfundet som en person, der altid hjalp uden at blive spurgt. Som en hengiven kristen var han et forbillede for alle, uanset omstændighederne. Don var en venlig og godhjertet sjæl, som elskede at lege med sin lillebror Danilo, med venner i nabolaget og som for nylig havde lært at cykle uden støttehjul,” står der på siden.
Politiet mistænker ikke, at der ligger noget kriminelt bag hændelsen.
Hvil i fred. Alle vores tanker går til familien i denne svære tid.