I 1966 var Batman ikke bare en film – det var en hyldest til popkultur, der for altid ændrede, hvordan vi så på superhelte.
Den ikoniske film med Adam West og Burt Ward i hovedrollerne indkapslede alt det, der gjorde 60’erne så mindeværdige: overdreven humor, pangfarver og en legende, kitschet tilgang til superhelteuniverset. Det var en tid præget af popkunst, psykedeliske mønstre og en generel hang til det teatralske.
Som med de fleste legendariske film har Batman fra 1966 selvfølgelig også en interessant historie – inklusiv kostumefejl og sjove situationer, som har gjort filmen mindst lige så mindeværdig bag kulisserne som foran.
Den kyniske bagtanke bag filmen
For mig er den første Batman-film en et perfekt eksempel på 1960’ernes popkultur.
De vilde farver, de latterligt overdrevne slåskampe og humoren, der næsten grænser til det absurde, er alle tidsbilleder på et Amerika i forandring. Midt i politiske omvæltninger, sociale kampe og kulturel revolution blev Batman et farverigt fristed — en verden, hvor de største trusler kom fra tegneserie-skurke som Jokeren, Pingvinen og Catwoman, og hvor det værste, der kunne ske, var en overdreven lydeffekt.
Men selvfølgelig gemmer der sig også nogle ret smarte – og, lad os være ærlige, lidt kyniske – grunde bag beslutningen om at lave Batman-filmen i 1966…
Producer William Dozier tænkte: “Hey, hvorfor ikke få den her Batman-film i biografen, mens første sæson af tv-serien stadig er under udvikling – det vil virkelig skabe hype!” Det lyder som et genialt træk, ikke?
Men 20th Century Fox var ikke med på idéen. De havde ikke lyst til at betale hele gildet for en film, når de i stedet kunne dele udgifterne til en langt mindre risikabel tv-serie. Så mens Dozier drømte stort, var studiet i stedet mere konservative og lod ham selv tage chancen med filmen.
Adam Wests to ufravigelige krav
Tilbage i 1966 var Adam West på toppen af sin karriere og en ægte popkulturel sensation. Høj, markeret og med en dyb stemme – han var det perfekte bud på en amerikansk Bruce Wayne. Men før han blev Gotham Citys ikoniske forbryderbekæmper, var Adam West bare endnu en håbefuld skuespiller på jagt efter sit store gennembrud.
Han blev født som William West Anderson og ændrede faktisk sit navn til “Adam West”, da han flyttede til Hollywood i 1959 efter nogle mindre roller i tv.
Batman-producer William Dozier valgte dog ikke kun Adam West på grund af hans udseende og udstråling – han havde nemlig set ham spille en James Bond-lignende spion ved navn Captain Q i en reklame for Nestlé Quik.
Da Adam læste manuskriptet til Batman-serien fra 1966, var han solgt allerede efter 20 sider. Som han sagde i et interview i 2006:
“Jeg læste pilotmanuskriptet og vidste efter 20 sider, at det var den slags komedie, jeg ville lave.”
Valget af Batman endte med et opgør mellem Adam West og Lyle Waggoner. West sagde ja til rollen – men kun på to betingelser. For det første ønskede han mere skærmtid som Bruce Wayne og ikke kun som Batman. For det andet ville han selv godkende, hvem der skulle spille Robin. Han valgte Burt Ward, som havde et brunt bælte i karate, men absolut ingen skuespilerfaring.
Ifølge Adam West forstod han materialet og bragte noget unikt til rollen som Batman:
“Du kan ikke spille Batman helt seriøst med firkantet kæbe og alvor uden at give publikum følelsen af, at der gemmer sig noget bag masken – at han er en smule sindssyg, lidt mærkelig.”
En forbandelse i forklædning
Selvom Adam West blev verdenskendt som Batman i den ikoniske og kitschede tv-serie fra 1966, blev hans største succes også hans største byrde.
Han medvirkede i masser af film og tv-serier gennem sin karriere, men blev aldrig helt kendt som andet end “TV’s Batman.”
Efter seriens afslutning havde han svært ved at få nye roller, men fik et legendarisk comeback som stemmen til borgmesteren i Family Guy.
Adam West døde desværre i 2017 af leukæmi efter kort tids sygdom.
Jokeren nægtede at barbere sig
Var du klar over, at Cesar Romero – den oprindelige Joker – nægtede at barbere sit ikoniske overskæg for rollen?
I stedet blev det bare dækket af hvid makeup i hver eneste episode og i filmen. Og ja, det var ret tydeligt. Hvis det havde været et større problem, kunne producentholdet nemt have skjult det med en protese – men Romeros stædighed blev faktisk en del af hans Joker-karakter og charme.
Cesar Romero døde i 1994 i en alder af 86 som følge af en blodprop efter en indlæggelse med alvorlig bronkitis og lungebetændelse. Han er blevet hædret med to stjerner på Hollywood Walk of Fame – én for film (6615 Hollywood Boulevard) og én for tv (1719 Vine Street).
Den glemte historie om Lee Meriwether
Modsat hvad mange tror, spillede Lee Meriwether aldrig Catwoman i tv-serien fra 1966. Den ære tilfaldt Julie Newmar og senere Eartha Kitt. Meriwether overtog rollen som Catwoman i Batman: The Movie (1966).
Men sjovt nok begyndte filmoptagelserne, inden Lee Meriwether officielt var castet som Catwoman. Derfor er Catwoman slet ikke med i åbningsscenen på Pingvinens ubåd, hvor de tre andre skurke introduceres.
En sjov lille detalje, som de færreste kender (måske fordi Lee afslørede det i et avisinterview tilbage i 1966), er, hvordan Lee Meriwether forberedte sig på rollen som Catwoman. Den tidligere Miss America havde nemlig to katte derhjemme – og dem brugte hun som inspiration.
“Jeg iagttog dem nøje. Jeg forsøgte at bevæge mig som dem – lidt smygende, stille, men stadig i stand til at springe vildt frem uden varsel,” sagde hun.
Garderobe-fejlen i filmen
Her kommer et lille fun fact – især hvis du har set Batman: The Movie (1966) på det store lærred! For filmen har nemlig en af de måske mest legendariske garderobe-fejl i tv- og filmhistorien.
I starten af filmen flyver Batman og Robin hen over “Gotham City” (som i virkeligheden er Los Angeles) i en helikopter. På et tag står en gruppe kvinder i bikinier og vinker. Og hvis du har falkeblik, lægger du måske mærke til, at én af bikinierne (den røde) glider ned – og afslører lidt mere, end hvad der var meningen…
Selvfølgelig valgte filmens producere hurtigt at sløre detaljen i den endelige udgave, da de ikke havde mulighed for at optage scenen igen.
Denne lille detalje har fascineret og overrasket mange fans – blandt andet én på Reddit, der skrev:
“Sløringen får det til at se ud som om, hun har langt hår foran, men det giver ikke mening, da de hopper op og ned, og det ser ud til, at hun har det i en hestehale. Jeg så filmen konstant og lagde aldrig mærke til det.”
Det er sådan en af de skæve øjeblikke, der minder én om, hvor lidt (eller meget) opmærksomhed der blev lagt i detaljerne i de gamle klassikere.
Adam Wests “falske” øjeblik
Men den muligvis sjoveste paratviden fra Batman: The Movie (1966) kommer direkte fra Adam West selv. I et interview flere år efter filmens udgivelse afslørede han, at der var én scene, han bare ikke kunne tage alvorligt.
Det er den ikoniske “haj-spray”-scene, hvor Batman hænger fra en helikopter med en bombe i hånden og pludselig bliver angrebet af en haj.
For at redde sig selv bruger han en spray med “haj-afvisende middel”, som mirakuløst nok virker, og han slipper væk uden en skramme.
Men for West var scenen så overdrevet, at han ikke kunne lade være med at grine over, hvor falsk det hele så ud.
Et perfekt eksempel på, hvordan 60’ernes Batman blandede humor og absurd action i en tone, der var lige dele tegneserie og satire.
West huskede også, at producenterne var ret utilfredse med lydeffekterne, da Batman slog hajen. West grinede og sagde, at han havde fortalt dem, at det egentlig var ligegyldigt – især taget i betragtning, at hajen så falsk ud.
Der er faktisk også en lille fejl midt i den ikoniske scene. Da Robin rækker Batman den berømte ‘haj-afvisende spray‘, hænger han direkte over Batman – men i det øjeblik Batman sprayer hajen, er Robin pludselig som forsvundet.
Når man ser scenen i dag – med den overdimensionerede plastik-haj og de teatralske slåskampe – virker det næsten absurd. Men det er netop en del af charmen. Batman: The Movie (1966) forsøgte aldrig at blive taget alvorligt. Det var en satire over superheltegenren, fyldt med overdrevne rekvisitter og absurd humor, der underholdt et publikum, som trængte til et pusterum fra 1960’ernes alvorlige realiteter.
Arven fra Batman anno 1966
På trods af sin kitschede stil og garderobe-fejl har Batman: The Movie fra 1966 fastholdt sin nostalgiske og elskede plads i popkulturen. Filmen er et ægte tidsbillede – et øjeblik fra historien, hvor superhelte gerne måtte være sjove, farverige og fjollede.
I dag forbinder vi ofte Batman med mørke, indre dæmoner og hævn. Men i 1966 var Batman en helt med gadgets, spraglede kulisser og masser af humor.
Et godt eksempel finder man cirka 15 minutter inde i filmen, hvor Pingvinen leverer replikken:
“Vi skal hænge sammen – ellers vil vi alle hænge hver for sig.”
Det lyder som en trussel fra en superskurk – men er faktisk et citat fra Benjamin Franklin under den amerikanske revolution, hvor han frygtede, at delegationen ville blive dømt for højforræderi.
Det er et sjovt twist, der viser, at selv Gothams skurke kan snige lidt historie ind – og stadig holde en let tone.
Og omkring 1 time og 40 minutter inde i filmen begynder en af FN-repræsentanterne i United World-scenen at hamre sin sko i bordet, mens han råber. Det er en tydelig reference til Sovjetleder Nikita Khrusjtjovs berømte sko-episode under FN’s Generalforsamling i 1960.
Garderobe-fejlene, de overdrevne skurke og tydeligt falske hajer – alt sammen var med til at skabe et uforglemmeligt stykke filmhistorie.
Kan du huske filmen? Og lagde du mærke til nogle af de sjove og ufrivilligt komiske fejl?
