
Foreningen Ulvetid har nu valgt at politianmelde fåreavler Berit Kiilerich for ikke at have sikret sine dyr mod angreb fra ulve.
Der er nu skredet til drastiske metoder i Vestjylland, for her har foreningen Ulvetid nu politianmeldt fåreavler Berit Kiilerich Mouritsen for ikke at have sikret sit fårehold mod ulveangreb.
Fåreavleren blev den 14. april udsat for ulveangreb, hvor hele 18 får måtte lade livet, og det er derfor hun nu er blevet anmeldt oplyser foreningen til TV Midtvest.
TV Midtvest har modtaget anmeldelsen samt en dokumentation for, at den samtidig er sendt til politiet, og her står der blandt andet:
“Som dyreholder er man forpligtet til at sikre dyrenes velfærd herunder, at de har adgang til vand, føde og læ. Samme lovgivning forpligter husdyrholdere til at sikre deres dyr bedst muligt mod rovdyrangreb.”
“Udstillet som sataner”
Nu forklarer Ole Pedersen, der er formand for Foreningen Ulvetid til TV Midtvest, at anmeldelsen er udsprunget af “ren desperation”.
– Vi bliver udstillet som nogle sataner, der gerne vil have de her angreb på får. Det vil vi bestemt ikke. Det handler om, at vi gerne vil have de her dyr beskyttet. Så vi vil gerne have, at man sætter ulvesikre hegn op eller beskytter dyrene på anden vis, siger formanden.
Fåreavleren Berit Kiilerich Mouritsen er overrasket, da TV Midtvest fortæller hende, at hun er blevet politianmeldt, for hun forsikrer, at de passer på alle deres dyr på alle mulige måder.
Følelserne er vakt
Det manglende ulvesikrede hegn handler om, at Berit Kiilerich Mouritsen ikke selv ejer den jord, som hendes får græsser på, og det giver jo sig selv, at det ikke er muligt at sætte hegn op på jord, hun ikke ejer.
Fåreavleren lægger ikke skjul på, at politianmeldelsen vækker store følelser hos hende, men at hun samtidig tager den til efterretning, selvom hun undrer sig over den måde, som foreningen Ulvetid har gjort det på.
Hun mener, at den rigtige fremgangsmåde ville være at blive kontaktet først i stedet for, at kommunikationen skal gå igennem medierne, men det er ikke første gang, at Ulvetid har anmeldte Berit Kiilerich Mouritsen.
Situationen er ændret
Dengang svarede hun, at det ikke var kendt, at der var ulve i området, men nu påpeger formanden, at det ikke forholder sig sådan længere.
Berit Kiilerich Mouritsen bekræfter i dag, at hun tidligere er blevet anmeldt, men at det dengang ikke var en sag, men formanden for Ulvetid håber, at det bliver tilfældet denne gang.
En svær debat – hvad tænker du om sagen?
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!