Moderne medicin kan udrette mirakler, og få historier beviser det bedre end Megan Kings.
Allerede som 16-årig blev Megan udsat for en alvorlig ulykke under en fodboldkamp, som for altid skulle ændre hendes liv.
I dag, som 35-årig, deler den amerikanske kvinde sin utrolige historie om, hvordan en sjælden lidelse og et uheldigt fald førte til en livsfarlig form for intern halshugning og hvordan hun, imod alle odds, overlevede.
Mens en fuld halshugning altid er dødelig, er atlanto-occipital dislokation, som på engelsk kaldes for “intern halshugning”, en ekstremt farlig skade, hvor kraniet løsner sig fra rygsøjlen indvendigt. Ifølge Real Clear Science har denne type skade en dødelighed på hele 70 procent.
Kom til skade flere steder
Megan Kings mareridt begyndte, da hun faldt under et hop efter bolden og kom til skade med både ankel, rygsøjle og musklerne ved skulderbladene. Gennem årene gennemgik hun hele 22 operationer, men lægerne kunne ikke forstå, hvorfor hendes krop ikke helede, som den skulle.
Først i 2015 fik Megan sin diagnose: hypermobil Ehlers-Danlos syndrom (hEDS), som er en sjælden genetisk sygdom, der påvirker kroppens kollagenproduktion og fører til ustabile led. Mens nogle med hEDS oplever ekstrem fleksibilitet, havde lidelsen den modsatte effekt for Megan og låste hendes krop fast i en næsten total immobilitet.
Efterhånden som Megans tilstand blev værre, måtte hun gennemgå en akut operation i nakken og fik monteret et såkaldt halostativ, som fastgøres direkte til kraniet med skruer for at holde hovedet på plads. Men da en læge fjernede halostativet for tidligt, skete det utænkelige: hendes kranie skiltes fra rygsøjlen.
– Jeg lænede straks min kørestol tilbage for at undgå, at tyngdekraften halshuggede mig, fortalte hun til The Daily Mail.
– Min neurokirurg måtte holde mit kranie fast med hænderne. Jeg kunne ikke stå op, min højre side rystede ukontrolleret. Det var som et mareridt. Da jeg vågnede, kunne jeg slet ikke bevæge mit hoved.
Skulle gennemgå mange operationer
Efter den indvendige halshugning måtte Megan gennemgå yderligere 15 operationer. I dag er hendes rygsøjle helt sammenvokset fra kraniet og ned til bækkenet, hvilket betyder, at hun slet ikke kan dreje eller vippe hovedet.
– Jeg er bogstaveligt talt en menneskelig statue, siger hun.
– Min rygsøjle kan ikke bevæge sig. Men det betyder ikke, at jeg er stoppet med at leve.
På trods af de enorme fysiske begrænsninger og næsten to årtiers genoptræning har Megan formået at finde tilbage til dele af det normale liv, hun kendte før ulykken. For nylig besøgte hun for første gang siden ungdomsårene en bowlinghal, og leverede et utroligt comeback.
– Jeg lavede en strike på mit allerførste kast, fortalte hun.
– Mine venner skreg, klappede og jublede som vilde. Det var ikke kun striken, de fejrede, det var alt det, jeg har overlevet.
I dag fokuserer Megan på at finde sig til rette i sin nye krop og finde ud af, hvad hun stadig kan.
– Det er ikke nemt, indrømmer hun.
– Men jeg bliver stadig overrasket over, hvad jeg faktisk er i stand til at klare.