Stort tillykke: Per Pallesen fylder 83 år

Skuespilleren Per Pallesen kan onsdag fejre sin 83-års fødselsdag, og nu afslører han, hvordan dagen skal fejres.

Det er en særlig dag for Matador-skuespilleren Per Pallesen, for onsdag kan han nemlig fejre sin 83-års fødselsdag.

Da Per Pallesen for nogle år siden fyldte 80 år, skete det med en fest på Bakken, hvor han tog imod sine gæster iført et kostume som Tjener Boldt, der serverede på Jernbanecaféen.

Herefter var der inviteret 100 gæster ind til frokost på Postgaarden i Korsbæk på Bakken, og her var familien samt skuespillerens venner og kolleger naturligvis iblandt, men i år bliver fejringen anderledes.

– Jeg holder fødselsdag med familien!, lyder det fra fødselaren til Newsner Danmark.

Per Pallesen tabte sig

I dag er skuespilleren pensionist og nyder tilværelsen men særligt et aspekt af den, har han de seneste år valgt at skrue ned for, for han vejer nemlig betydeligt mindre i dag, end han har gjort.

Faktisk er det lykkedes ham at gå fra at veje 116 kilo til i 2022 at kunne fortælle, at han vejer 93 kilo ved at lægge kosten om.

– I en periode droppede jeg helt ris, kartofler og spaghetti, og så droppede jeg søde sager og rødvin. Jeg drak meget rødvin, det blev til et par glas om dagen. Men så stod den altså på mejerivarer, fisk og kød uden noget som helst, har han tidligere berettet til B.T.

Skuespilleren fik depression

Desuden cyklede Per Pallesen også på sin kondicykel, og derfra gik vægttabet meget stærkt og kunne mærkes allerede efter den første uge. Kostomlægningen følte han nødvendig, fordi han vejede for meget og var besværet af det.

Desuden var en svær depression for omkring 20 år siden også med til, at han ændrede kurs i livet, og satte tempoet ned.

– Der har været mennesker, der har sagt til mig, at de var bange for mig, fordi jeg var meget hård. Og ja, jeg pacede skuespillerne meget. Når de blev bange for mig, var det, fordi jeg vidste præcis, hvordan jeg ville have det, har Per Pallesen tidligere sagt til Søndagsavisen.

Desuden kunne han også finde på at ringe til folk om natten, hvis han fik en god idé, og der var perioder i hans liv, hvor han stort set ikke sov og havde en blok klar ved sengen, hvis han skulle få en god idé.

Vi håber, at Per Pallesen får en rigtig dejlig fødselsdag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...