
Morten Grunwald, Ove Sprogøe og Poul Bundgaard bliver foreviget på smuk manér.
Det er ved at være en god håndfuld år siden, at danskerne stiftede bekendtskab med Egon, Benny og Kjeld.
Faktisk er det helt præcist 56 år siden, at vi første gang mødte de tre slyngler, som udgør den berygtede Olsen Banden.
Filmen var som bekendt en kæmpe succes, og efterfølgende blev danskerne beriget år efter år med en ny perle.
Efter 17 års pause sluttede eventyret så i 1998, selvom der har været en masse diskussioner om, hvorvidt den sidste skulle have set dagens lys.
Blandt andet fordi Poul Bundgaard gik bort under optagelserne, hvorfor man måtte gøre brug af en stand in i form af Tommy Kenter samt Kurt Ravn til at lægge stemme til Kjeld.
Heldigvis er Poul, Ove Sprogøe og Morten Grunwalds præstationer blevet foreviget i form af de andre 13 film i serien, som danskerne fortsat ser og elsker.
Det er dog ikke den eneste måde, hvorpå skurkene vil være foreviget – og så er det endda efter Morten Grunwalds eget ønske.
Meget snart får Egon, Benny og Kjeld nemlig deres helt egen statue.
Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under billedet…

“Det er bare skide godt!”
Af den fremgår det, at det er initiativtageren Henrik Hansen, der har arbejdet på projektet siden 2019, og at det har kunnet lade sig gøre takket være fans af de populære film.
– Det er bare Skide Godt! Olsen Banden-filmene gav mig stor glæde som barn, og jeg har kunnet mærke, hvor stor betydning de også har for rigtig mange danskere i det hele taget. Jeg er derfor glad for, at det nu endelig lykkes at rejse en statue af Egon, Benny og Kjeld, som forhåbentlig vil blive et vartegn for Valby, udtaler han.
Nordisk Film skriver videre, at statuen vil blive placeret ved Valby Tingsted, hvor de vil stå med fronten mod Nordisk Film-studierne på Mosedalvej. Dette er efter afdøde Morten Grunwalds ønske.
Statuen er blevet skabt af kunstneren Thor Larsen og er efterfølgende blevet støbt i bronze i Firenze.
Den vender tilbage til Danmark i maj og vil blive opsat i juni. Du kan se et billede af statuen, der er ved at blive skabt herunder.

LÆS MERE:
° Morten Grunwald besøgte Ove Sprogøe på plejehjemmet
° Ove Sprogøes ærlige mening om rollen som Egon Olsen