Ulla Henningsens ærlige ord om ‘Matador’

Serien ‘Matador’ er et stykke danmarkshistorie, som stadig skaber store glæde for gamle og nye seere.

Ulla Henningsen spillede med i serien, og nu taler hun ud om, hvordan det var at spille med i den populære serie.

Ulla Henningsen har haft 50-års jubilæum som skuespiller. Gennem sin imponerende karriere har hun spillet med i både serier, film og ikke mindst stået på de skrå brædder.

Lige nu er hun tilbage på skærmen, da hun medvirker i DR-serien ‘Generationer’. Her rystes en familie, da et spædbarnslig findes i en lejligheds loftrum. Fundet af liget er et chok i sig selv, men da familiens mormor består, at det er hende, der står bag mordet på det lille væsen, er der meget tvivl om, hvorvidt hun har gjort det eller ej.

På pressemødet for den nye DR-serien falder snakken på en anden ikonisk DR-serie, nemlig ‘Matador’. Her spillede Ulla Henningsen den unge Iben Skjold Hansen, der bliver gift med Kristen Skjold Hansen. Parret ender dog med at gå fra hinanden.

Da samtalen bevæger sig ind på, hvilken rolle der har haft størst betydning for hende er svaret klart.

– Rent karrieremæssigt er det utroligt vigtigt at komme med i fjernsynet eller være med i film. Derfor har det været vigtigt at være med i ‘Matador’, ‘Kald mig Liva’ og de andre tv-ting, som jeg var med i, siger Ulla Henning til Newsner.

Sådan var det at spille med i ‘Matador’

Ulla Henningsen er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, og jobbet som Iben i ‘Matador’ ændrede meget.

– Det var meget spændende, det var det første jeg lavede, efter jeg kom fra Aarhus, fortæller skuespilleren.

Især mødet med Erik Balling gjorde et stort indtryk på den unge skuespillerinde.

– Det var en stor oplevelse at opleve Balling og komme ind i det studie, hvor han totalt styrede det hele. Det var en fantastisk oplevelse, siger hun og fortæller, hvordan den kendte instruktør havde helt styr på, hvordan optagelserne skulle foregå.

– Når man var kommet igennem det, så kom han hen og snakkede sådan helt forsigtigt, fortæller hun grinende.

Sad pludselig blandt alle stjernerne

At booke rollen som Iben i ‘Matador’ gjorde også, at hun pludselig arbejdede sammen med flere af de største skuespillere i Danmark. Serien gjorde skuespillere som Ghita Nørby, Buster Larsen, Holger Juul Hansen, Helle Virkner, Malene Schwartz til kæmpe stjerner.

– Så sad jeg pludselig blandt alle de stjerner, jeg var bare 27 år. Det var fandme vildt, fortæller Ulla Henningsen om den oplevelse.

Var der nogle af dine kollegaer, som især gjorde indtryk på dig?

– Jeg spillede mest sammen med Jesper Langberg (der spillede Kristen Andersen-Skjern) og “mine forældre” (Axel Strøbye og Birthe Backhausen, red.). Axel Strøbye var meget sød og rar, siger skuespilleren til Newsner.

Du kan se ‘Generationer’ søndag aften på DR eller på DRTV.

Hvor lyder det bare som en dejlig oplevelse. Hvad synes du om Matador? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE:


 

Læs mere om...