Verdens ældste person Inah Canabarro Lucas er død

Brasilianeren Inah Canabarro Lucas, der var verdens ældste person, er gået bort.

Nogle mennesker frygter den tid, når de bliver “gamle og grå”.

I realiteten bør man dog tage det som et kæmpe privilegie, for der er desværre mange mennesker i verden, der ikke får lov til at opleve det at blive ældre.

Så er der også dem, der oplever det og mere til

Inah Canabarro Lucas opnåede at blive intet mindre end verdens ældste person, men nu er hun desværre gået bort, skriver Ritzau.

Hun blev født d. 8. juni 1908, og dermed var hun imponerende 116 år gammel, da hun gik bort d. 30. april.

Inah var nonne og aflagde sit klosterløfte som 26-årig. Ifølge Guinnes World Records begyndte hun dog sin religiøse rejse som 16-årig.

Det er menigheden Congregation of Teresian Sisters, som Inah boede hos, der har bekræftet hendes dødsfald.

Blev velsignet af pave Frans

Ifølge mediet har hun også arbejdet som lærer i Brasilien, hvor hun underviste i portugisisk og matematik på en skole i Tijuca i Rio de Janeiro.

Da hun fyldte 110 år modtog hun en lykønskning samt en velsignelse af pave Frans, der selv gik bort forleden 88 år gammel.

Efter Inahs død er det nu Ethel Caterham fra Surrey i England, der er den ældste person i verden. Hun er 115 år gammel.

Inah modtog selv titlen i januar, da japanske Tomiko Itooka gik bort. Hun var også 116 år gammel.

Den ældste person nogensinde var franske Jeanne Calment. Hun døde i 1997 og blev 122.

Herhjemme er den ældste person Kirsten Schwalbe. Hun fyldte tidligere i år 111.

Hvil i fred, Inah.

LÆS MERE:

° Danmarks ældste fylder 111 år

° Verdens ældste hund er død: Så gammel blev skønne Bobi

 

Læs mere om...