
Færøske Sissal skal repræsentere Danmark ved semifinalen i Eurovision Song Contest den 15. maj, men nu har hun fået et særligt forbud.
Det er meget snart, at Danmark endnu engang skal kæmpe om en finaleplads ved Eurovision Song Contest, og denne gang bliver det med færøske Sissal som vores store håb.
Hun vandt i marts Melodi Grand Prix med sangen ‘Hallucination’ og vil den 15. maj være med i en af semifinalerne i Basel i Schweiz.
Men nu har hun fået et særligt forbud med på vejen, for hun må nemlig ikke medbringe det færøske flag, når hun optræder i musikkonkurrencen ifølge Ekstra Bladet.
Sissal er stolt
Det skyldes de stramme flagregler under Eurovision Song Contest for artister, mens publikum dog må flage løs, som de gerne vil.
– Det er ærgerligt, for jeg er færing, og jeg er stolt over at repræsentere Færøerne og selvfølgelig Danmark. Men det bekræfter mig i, at folk ikke ved ret meget om rigsfællesskabet, siger hun til avisen.
Sissal afviser dog, at forbuddet fylder meget for hende men blot, at det bekræfter hende i, at folk derude ikke ved ret meget om rigsfællesskabet, for en færing deltager jo også i OL under danske flag.
Drama skal undgåes
Det er nemlig den eneste mulighed, men her er det altså tilladt også at medbringe det færøske flag, og derfor er det altså noget specielt at være repræsentant for rigsfællesskabet.
Sangerinden understreger dog, at reglen selvfølgelig er lavet for ikke at skabe drama, da Israel også deltager i Eurovision Song Contest, og man ikke ønsker at politik skal fylde.
Det samme gælder for LGBTQ+-flagene, hvor man også gerne vil undgå kritik, og det kommer altså til at påvirke alle deltagere.
Sissal hylder begge flag
Sissal vil dog ikke begræde, hvis hendes publikum medbringer begge flag i salen, hvilket hun allerede har oplevet til de pre-parties, hun har deltaget i rundt om i Europa.
Den færøske sangerinde, der flyttede til Danmark for fem år siden, understreger, at det blot viser, at folk faktisk har forsøgt at sætte sig ind i hendes situation.
Under sidste års Eurovision Song Contest var det forbudt for publikum at medbringe det palæstinensiske flag som tilskuere, men i år hersker denne regel ikke mere.
Vi glæder os så meget til at se Sissal på scenen til Eurovision Song Contest!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!