
Det er lige nu muligt at vinde en gallamiddag med USA’s præsident men for at vinde, skal du investere i præsidentens egen kryptovaluta, og det har vakt bekymring.
Det er endnu engang lykkedes for den amerikanske præsident Donald Trump at vække opsigt, for han har nemlig sat en gallamiddag på højkant med ingen ringere end sig selv.
Det lyder jo såmænd hyggeligt nok, men for at vinde præmien, der kaldes “den mest eksklusive invitation i verden” og finder sted 22. maj, så koster det altså en del penge.
Konkurrencen går nemlig ud på at opkøbe og eje præsidentens digitale memecoins, der er en form for kryptovaluta, der ikke sig selv har nogen økonomisk værdi eller reel anvendelse men har den værdi, folk vil betale for den ifølge TV 2.
Trump-familien tjente styrtende
Donald Trump lancerede sin egen version under navnet $TRUMP ved sin indsættelse i januar, og her eksploderede værdien, hvorefter den hurtigt styrtdykkede igen.
Det viste sig, at diverse småinvestorer led et samlet tab på to milliarder dollars, mens Trump-familiens selskaber og deres partnere tjente omkring 100 millioner dollars, hvilket svarer til cirka 650 millioner kroner, ifølge en analyse.
Denne konkurrence om en middag med præsidenten forventes da også at blive en indbringende affære, og det bør også vække bekymring, at Donald Trump på den måde gør det muligt for folk at købe sig adgang til ham, mener kritikere.
– Svindlen med Trump-mønten er det mest åbentlyst korrupte, som en amerikansk præsident nogensinde har gjort. Intet kommer i nærheden, skrev den demokratiske senator Chris Murphy på X.
Se opslaget herunder eller klik her.
Værdien har ændret sig
Da Trump-mønten blev sat til salg i januar, blev kun en femtedel af det samlede antal sat til salg, for de resterende 80 procent er stadig ejet af Trump og hans partnere og vil blive sat til salg over de næste tre år.
Værdien af disse vil løbende stige og falde i takt med markedsprisen for Donald Trumps memecoins, og da middagskonkurrencen sidste uge blev annonceret på Trump-møntens hjemmeside samt sociale medier, blev markedsprisen igen skudt i vejret.
Dermed steg værdien for Trump-selskabernes beholdning også ifølge The Washington Post med omkring 100 millioner dollars, men markedsprisen er nu ikke det primære lige nu for den amerikanske præsident og hans allierede ifølge Wired.
På den korte bane er indtjeningen for Donald Trumps kryptoselskaber nemlig baseret på hvor ofte, de digitale mønter bliver handle, da Trump-selskaberne ved lanceringen lavede en likviditetsgaranti.
Et vildt tiltag fra Donald Trump – vi må se, hvem den heldige vinder bliver!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!