Madeleine McCanns forældre har fået nok

Det er nu 18 år siden, at treårige Madeleine McCann forsvandt fra en ferielejlighed i Portugal. Sagen rystede hele verden og vækker stadig dyb sorg og uro.

På lørdag vil et lille torv i Rothley igen blive oplyst af levende lys og stille bønner til ære for Madeleine McCann.

Hendes forældre, Kate og Gerry McCann, ventes at deltage i en uformel mindesamling i landsbyen.

Men i år er stemningen præget af særlig alvor. Politiet er blevet sat ind for at beskytte parret, hvilket er en beslutning, der ikke er set i otte år. Det skriver det britiske medie Mirror.

Forældre forfulgt

Den ekstra sikkerhed kommer efter en ubehagelig hændelse sidste år, hvor parret angiveligt blev forfulgt af to kvinder.

Den ene, en 22-årig polsk kvinde ved navn Julia Wendell, påstod offentligt, at hun var Madeleine og dukkede uanmeldt op ved McCann-familiens hjem. Det fik forældrene til at holde sig væk fra mindesamlingen det år.

Siden den lille pige forsvandt fra ferie-resortet i Lagos, har flere personer hævdet, at de er hende.

Hun har dog en karakteristisk øjenfarve, der har gjort, at man tydeligt kan skelne hende fra andre.

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

På trods af årtiers uvished nægter forældrene at give op, selvom myndighederne stadig ikke har formået, at finde frem til, hvad der skete med den lille pige.

– Atten år er et tungt hjørne at runde. Men folk føler stadig et behov for at samles, mindes Madeleine og bede for familien, siger sognepræsten ifølge Mirror.

Madeleine forsvandt i maj 2007 fra familiens ferielejlighed i Praia da Luz, mens hendes forældre spiste middag med deres venner i nærheden.

Sagen har lige siden optaget både medier og offentligheden verden over.

18 år efter, er der stadig ingen anholdte i sagen. I stedet minder lysene i Rothley både dem og resten af verden hvert år om et barn, der stadig savnes og ikke mindst en familie, der stadig håber.

Hvor er det bare sørgeligt. Send gerne jeres varme tanker til familien i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...