
Det er kun et spørgsmål om tid, før ulvene kan sætte deres ben på Fyn, vurderer en førende forsker.
Lige nu raser debatten om den voksende ulvebestand, der befinder sig i Jylland, for det er bestemt ikke alle her, der er lige begejstrede for det nye rovdyr i landskabet.
Der er nemlig flere angreb på fårehold, og ulvene er nu også set ganske tæt på beboelse, hvilket skaber frygt og utryghed blandt jyderne.
Der er delte meninger omkring, hvorvidt det er en god idé, at ulvene nu er en del af den danske natur, og lige nu summer debatten om, hvorvidt rovdyret skal skydes ned.
“Lillebælt er ingenting”
Alt imens kan fynboerne og sjællænderne se med på sidelinjen, da ulvene ikke er en faktor her, men det kan blot være et spørgsmål om tid, før den også finder fodfæste i en anden landsdel.
– Der går ikke mange år, før I også har ulve på Fyn. Det er min prognose. Lillebælt er ingenting for ulvene. De kilometer svømmer de let. Det er overhovedet ikke noget problem for dem, siger Olof Liberg, der er Skandinaviens førende ulveforsker, ph.d. og rovdyrekspert ved Grimsö forskningsstation til Jyllands-Posten.
Nu er der vedtaget nye regler, hvor det er tilladt at skyde ulvene, når de er bag et ulvesikkert hegn eller første gang, de bevæger sig ind i en by. Lige nu består den danske bestand af 42 ulve og hvalpe i Danmark.
Bestanden er vokset
Antallet af ulve overrasker den svenske ekspert, for han havde aldrig regnet med, at det var muligt at få så stor en bestand i et lille ulvehabitat, som Jylland er.
Det er det hidtil højeste niveau af ulve, siden den første gang udvandrede fra Tyskland tilbage i 2012, og der er lige nu seks ulvekobler, to revirhævdende par og en revirhævdende enlig ulv i Danmark.
Naturvejleder Emil Sanderhoff bor på Fyn, og han bakker op om den svenske ulveforskers prognose.
– På et tidspunkt vil bestanden simpelthen være for stor i Jylland, og så vil de jo blive nødt til at sprede sig ud til nye jagtmarker. Det glæder jeg mig personligt til, for vi mangler et toprovdyr her på Fyn, siger han til TV 2 Fyn.
Fyn er et stort spisekammer
Det vil nok heller ikke være en dårlig ting for ulven at komme til Fyn, for naturvejlederen peger på, at der er meget mad til den på øen samt store skovområder i det sydfynske.
Derfor vil det ikke være det store tab, hvis ulven nedlægger et dådyr eller et rådyr, siger Emil Sanderhoff.
En opsigtsvækkende prognose – hvad tænker du om den profeti?
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Dyrenes Beskyttelse vil skyde ulve – med på en anden måde
- Ulveforening politianmelder fåreavler af særlig årsag