Sygdom tvinger dronning Elizabeth til at aflyse en opgave – det er en nyhed som ikke kommer særlig tit.
Den britiske dronning er utroligt pligtopfyldende i sin rolle som landets monark, og den i dag 92-årige Elizabeth har nu reageret landet i 66 år.
Men torsdag – kort inden hun skulle have deltaget i en gudstjeneste i St. Paul’s Cathedral – var det britiske hof tvunget til at aflyse dronningens deltagelse, skriver Reuters.
Dronning Elizabeth II overtog den britiske trone efter sin far, kong Georg VI, og er i dag den ældste og længstsiddende monark i verden. Tidligere i år fejrede dronningen sin 92-års fødselsdag, og hendes mand, prins Philip, fejrede sin 97-års fødselsdag for bare nogle uger siden.
Dronning Elizabeth er ramt af sommerforkølelse
I går torsdag skulle dronningen have deltaget i en ceremoni i St. Paul’s Cathedral i London, men blev kort inden tvunget til at aflyse oplyste Buckingham Palace.
Dronningen var “under the weather” meddelte hoffet, og fortalte, at hun var ramt af en sommerforkølelse, hvilket medførte, at hun ikke kunne arbejde og derfor var nødt til at aflyse. Ifølge hoffet var der dog ikke behov for at tilkalde en læge.
Elizabeth har altid været kendt for sit robuste helbred og aflyser sjældent sine officielle opgaver, skriver Reuters. I 2016 blev hun tvunget til at aflyse en modtagelse ved Sandringham i julen efter at være blevet forkølet.
Samtidigt med nogle medlemmer i den britiske kongefamilie gennem årene har fået kritik for at leve et liv i luksus, har dronningen fået mange beundrer gennem sin stille hengivenhed og “pligten først”-indstilling til sit arbejde i mange årtier, skriver Reuters.
DEL for at ønske dronning Elizabeth en god og hurtig bedring!