Foto: kivnl / Shutterstock.com

Efter dødstruslerne på internettet: Nu taler landsholds-stjernen endelig

Dødstrusler og grove tilsvininger.

Det er normalt ikke noget, man forbinder med dansk landsholdsfodbold – men desværre er det præcis hvad den danske landshold-angriber har måttet stå model til, efter at han søndag aften brændte det straffespark, der fik sendt Danmark ud af VM.

Selv har Nicolai Jørgensen været tavs – indtil nu…

Det har vakt voldsomme reaktioner blandt danske fans, at den danske landsholds-spiller Nicolai Jørgensen brændte Danmarks sidste straffespark.

Fordi Kroatiens Ivan Rakitić efterfølgende scorede, betød Jørgensens afbrænder nemlig, at Danmark var ude af VM.

Efterfølgende er Nicolai Jørgensen blevet gjort til syndebuk blandt nogle danske fans – som har tæppebombet hans Instagram-profil med grove tilsvininger og sågar dødstrusler.

Siden er det kommet frem, at en af dem, der svinede Nicolai Jørgensen til, var den bare 12-årige Laurits, skriver dr.dk.

“Tak for jeres søde beskeder”

Mens DBU har taget de voldsomme beskeder meget alvorligt og på Twitter meldt ud, at de vil melde sagen til politiet, går Nicolai Jørgensen nu i den helt anden grøft.

På sin Instagram Story har Nicolai Jørgensen nemlig nu taget bladet fra munden.

“Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke selv direkte har modtaget eller i hvert fald set nogle dødstrusler. Jeg har til gengæld fået mange søde og opbakkende beskeder, og dem sætter jeg meget pris på”, skriver angriberen og fortsætter:

“Ingen er mere ked af og skuffet end jeg over at misse det straffespark. Sådan går det i fodbold nogle gange, op og ned. Tak for jeres søde beskeder og opbakning. God sommer.”

Det er så vigtigt, at vi står sammen og støtter vores landshold – selv når det går galt! Del artiklen hvis du er enig!

Foto: Instagram