Livet er som bekendt fuld af overraskelser, og hvad der kan forekomme som værende en frygtelig hændelse, kan rent faktisk vise sig at være en velsignelse – som en ulv i fåreklæder.
Hvilket 39-årige Eugene Finney i den grad kan skrive under på.
Som tusindvis af andre valgte han at besøge den skønne strand i Huntington, Californien, for at nyde solen.
Eugene arbejder egentlig som markedsføringskoordinater på den anden side af USA, men han havde rejst til vestkysten med sin kæreste og deres to børn på en tiltrængt ferie for at lade batterierne op.
Hvad der skulle have være en uforglemmelig ferie blev netop uforglemmelig…
Under en af disse feriedage valgte Eugene at gå ud i havet, da ulykken indtraf.
Resten af familien var blevet tilbage på stranden, så Eugene havde ikke til hensigt at bade i lang tid. Men netop da han var på vej op, følte han et knæk i ryggen.
“Det var, som om noget bankede mig bagfra. Jeg har aldrig fået et så højt knæk før. Det var som at få et piskesmæld”, mindes Eugene.
Det gik hurtigt op for Eugene, at han blev angrebet af to hajer.
Livreddere lukkedes straks stranden og evakuerede den for mennesker. Eugenes datter var den første til at bemærke de blodige sår, som Eugene havde fået på rygen, da han kom op af vandet for at fortælle, hvad der var sket.
Eftersom han under omstændighederne havde det godt, valgte Eugene ikke at opsøge læge med det samme.
Men smerten i ryggen gik dog ikke væk, og da familien kom hjem fra deres ferie, indså han straks, at han var nødt til at bestille en tid hos lægen.
Eugene husker, at han til at starte med fik stillet en ganske normal diagnose:
“Smerten kom fra indre blødninger i brystkassen, som var forårsaget penetrerende traumer.”
Men da Dr. Ingolf Tuerk på St. Elizabeth Hospital forsatte med at undersøge røntgenbillederne, opdagede han noget usædvanligt i Eugenes krop.
“De havde opdaget en voksende kræftsvulst på min højre nyre, cirka på størrelse med en valnød. Hvis jeg ikke var blevet angrebet af en haj, ville jeg aldrig have følt smerter. Hvilket betyder, at kræften sandsynligvis ikke ville være blevet optaget i så tidligt et stadie”, siger Eugene.
Eftersom kræften stadig var i et meget tidligt stadie, kunne Dr. Tuerk bortoperere den to uger senere. Operationen var en succes, og Eugene behøvede ikke at gennemgå kemoterapi.
Er det ikke mærkeligt, hvordan skæbnen nogle gange har en finger med i spillet på denne måde?
“Jeg føler mig heldig. Jeg føler virkelig, at jeg har fået en ny chance i livet, og jeg vil ikke smide det væk”, siger Eugene.
Det er ikke ofte, at hajangreb bliver nævnt i positive sammenhænge, men i Eugenes tilfælde reddede det bogstaveligt hans liv.
Her kan kan da tale om en god påmindelse for alle os andre – nogle gange kan der komme noget godt ud af noget, som virker hårdt og smertefuldt i starten!
