Foto: NTB/Youtube

BEKRÆFTET: Alle drenge er reddet ud af grotten i Thailand

Efter at have siddet fanget i Tham Luang-grotten i Thailand er alle drengene og deres 25-årige træner nu reddet ud i sikkerhed.

Det bekræfter de thailandske elitesoldater Thai NavySEAL, som har været en stor del af redningsaktionen, på Facebook.

https://www.facebook.com/ThaiSEAL/posts/1645534662236593

“12 vilde svin og træner ude af hulen. Alle sikre.”

Det er nogenlunde den melding, der netop er blevet sendt ud på Facebook fra de thailandske elitesoldater Thai NavySEAL.

Det betyder med andre ord, at den redningsaktion, der i dagevis har fået hele verden til at holde vejret, er endt lykkeligt. Alle 13 er ude!

Allerede mandag formiddag kom de første meldinger om, at fire drenge var blevet reddet ud. Mandag eftermiddag var der igen godt nyt: Yderligere fire drenge var kommet ud.

Tirsdag kunne vi så fortælle, at dreng nummer 9 og 10 også var reddet ud, og nu er det altså bekræftet fra en officiel kilde, at alle 13 mennesker er reddet ud.

Nyhedsbureauet AP på Twitter melder, at tre ambulancer netop er set forlade stedet. Tre er netop det antal af personer, der manglede at blive reddet, efter at dreng nummer 10 kom ud fra grotten tidligere i dag.

De 12 drenge fra fodboldholdet Wild Boards forsvandt i Tham Luang-grotten i Thailand sammen med deres 25-årige træner. Åbningen til grotten var blevet blokeret af voldsom monsun-regn, hvilket også besværliggjorde eftersøgningen.

Efter at alle 12 drenge og træneren blev fundet i live, fanget i grotten, har hele verden holdt vejret i spænding, mens dykkere, læger og andet redningspersonale har kæmpet på livet løs for at redde dem ud.

Hvor er det en fantastisk nyhed! Nu må vi alle dele nyheden for at hylde de helte, der har reddet 12 børn og en voksen ud fra grotten!

 

Læs mere om...