At være ung indebærer at udforske verden og få indtryk fra mange forskellige kulturer og steder. Nogle vælger at blive i hjemlandet, mens andre vælger en charterferie eller måske en udfordrende aktivitet.
21-årige Amelia Milling, som var døv, var ikke bange for at udfordre sig selv og besluttede sig for selv at klatre op af et bjerg i Alaska i USA.
Men noget gik galt, og hun styrtede 90 meter ned fra bjerget. Helikopteren, som bruges til redningsarbejde, skulle finde hende – men til deres store chok, var hun ikke alene.
21-årige Amelia MIlling var eventyrlysten. Mens andre på hendes alder måske tog på en charterferie eller kiggede på deres smartphones, havde hun nærmere en interesse i det modsatte.
En dag besluttede Amelia sig for at gå en tre dage lang vandretur i Alaska i USA, og til at starte med gik alting godt. Amelia, som er døv, påbegyndte turen op af et mindre bjerg – da alt gik galt.
Faldt ned af bjerget
En en eller anden grund mistede Amelia balancen og faldt ned af bjergets kant. Hun gled på den isede bjergkant mere end 90 meter, inden hun ramte en sten og faldt yderligere 90 meter ned ad skråningen.
Den 21-årige var i chok, da hun nu sad alene på det store bjerg. Heldigvis havde hun ikke lidt alvorlig skade og kunne selv gå. Men hun havde et stort problem.
I og med at hun faldt så langt, anede Amelia ikke, hvor hun befandt sig nu. Hun var fortabt i et landskab, som hun virkelig ikke kendte og begyndte at overveje, hvad hun skulle stille op. Men der gik ikke lang tid, før Amelias hjerte sprang et slag over.
Hun fik øje på noget, som lignede en hvid ulv. Amelia blev bekymret fordi hun vidste, hvordan ulve opførte sig omkring mennesker. Men da det hvide dyr kom nærmere, så Amelia, at det havde et halsbånd på.
Mødte hunden Nanook
Den hvide husky Nanook plejede at patruljere på bjerget. Hunden havde ordet “guide” på sit halsbånd og plejede at hjælpe mennesker, som var kommet på afveje på det velbesøgte bjerg, tilbage til stien.
Nu havde Nanook fundet Amelia og havde en opgave, han ikke ville afbryde.
Hunden hjalp Amelia tilbage til stien og blev hos hende hele natten, for at hun ikke skulle være alene.
Næste dag forsøgte Amelia at krydse en stor elv, men de stærke strømme trak hende under overfladen. Igen kom Nanook hende til undsætning, tog fat i remmen på den store rygsæk og trak hende væk fra det kolde gletsjervand.
Helten på bjerget
Amelia havde taget en GPS-sender med sig, så hun kunne slå alarm, hvis der skete noget, og nu besluttede hun sig for at trykke på den. Signalet gik ud til nærmeste station, hvor den lokale redningstjeneste kunne hente hende med en helikopter og føre hende i sikkerhed.
– Hunden var en rigtig helt, siger politichefen Eric Olsen til News.com.
– Han er Alaskas egen version af “Lassie”.
Nanook var dagens store helt, og hans ejer vidste ikke, at han havde været så langt væk.
Det skulle vise sig, at det heller ikke var første gang, at heltehunden havde hjulpet mennesker i nød på bjerget.
En hund med hjertet på rette sted – og igen et bevis på, at de virkelig er menneskets bedste ven.