For regentparret var slottet Château de Cayx, som de erhvervede sig i 1974, et fristed, der stod deres hjerter nært. Nu genoptager dronning Margrete for en stund traditionen med pressemøde på det franske slot.
Den 10. juni 1967 blev den franske adelsmand Henri Marie Jean André til prins Henrik, da han i Holmens kirke blev gift med den senere dronning Margrethe. Det lange ægteskab mellem det royale par bød på to sønner, utallige oplevelser og minder for livet. Èt sted som stod deres begges hjerter nært var slottet Château de Cayx, som de købte i 1974. Her blev der holdt mange ferier, og Danmark oplevede det på tæt hold, når parret hver sommer inviterede til pressemøde på slottet.
Traditionen som varede i mange år var elsket af mange, men de senere år blev den aflyst. Sidste gang der blev holdt pressemøde på det franske slot var i 2013 i forbindelse med prins Henriks fødselsdag. Men nu åbner dronningen for første gang siden prins Henriks død op for slottet og genoptager for en enkelt gang pressemødet. Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.
Det sker i forbindelse med det kommende statsmøde den 28-29. august, hvor Danmark får besøg af den franske præsident, Emmanuel Macron.
Kongehuset skriver, at Dronningen traditionen tro opholder sig nogle uger på Château de Cayx, og af den kongelige kalender fremgår det, at kronprins Frederik vil være regent i perioden den 9.-23. august. Det er i denne periode, at dronningen ventes at opholde sig på vinslottet.
Pressemødet vil finde sted den 16. august kl 11:30, og her afbryder dronning Margrethe sit ophold for at medvirke i pressemødet.
Foto: Ricardo Esplana Babor / Shutterstock.com