Den danske sommervarme er skyld i 250 dødsfald

Sommeren 2018 kommer til at gå over i historien som en af de varmeste, men den kraftige hedebølge har kostet mange menneskeliv.

Mange danskere har nydt den varme sommer, hvor vi både har oplevet den mest solrige maj og juli nogensinde, men også har oplevet den tørreste sommer siden tørkeindekset blev indført for 14 år siden. Selvom mange har huske at køle sig i bølgerne, søge skygge og drikke rigeligt med væske, så har det varme vejr sat sit aftryk.

Hver uge overvåger Statens Serum Institut antallet af dødsfald i Danmark og sammenligner det med det forventede niveau for perioden. En ny analyse fra Statens Serum Institut viser, at den kraftige hedebølge er skyld i omkring 250 dødsfald. Det er især borgere over 65 år, som er ramt af de høje temperature, skriver Statens Serums Institut.

– Vores analyser viser, hvordan de seneste ugers kraftige hedebølge i Nordeuropa har haft en markant effekt på befolkningens helbred. Især ældre, spædbørn og svækkede, kronisk syge personer er udsatte i varmen, siger afdelingslæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

Selvom det især er de udsatte som skal huske at tage deres forholdsregler, så skal alle danskere huske at passe på dem selv i varmen, og afdelingslæge Lasse Vestergaard har et par gode råd som man bør følge.

– Man skal blandt andet sørge for at indtage rigelig væske og ekstra salt, og søge ophold i skyggen, når varmen og solen er værst, siger han.

Det er ikke kun i Danmark, at der ses en øget dødelighed blandt ældre på grund af varmen. Det gælder blandet andet også i Sverige og Norge.

Husk at passe på dig selv og dine kære i varmen! Nu hjælpes vi med at dele de gode råd, så vi kan sørge for at alle har det godt!

Foto: Shutterstock og Wikimedia Commons