4-årig med kræft er bare minutter fra døden: Vågner fra koma og siger 4 hjerteskærende ord

At se sit barn blive alvorligt syg kan sætte selv den mest rolige og harmoniske familie ud af spillet, hvor hvad gør man, når der ikke er noget man kan gøre for, at ens barn får det bedre?

Og hvor meget du end ønsker at bytte plads med dit barn, så kan det ikke lade sig gøre.

Ruth Scully vidste ikke, hvor smerteligt det ville være, at komme ind på badeværelset og se synet af sin egen bademåtte.

For de fleste er en bademåtte ikke noget, man lægger mærke til, men for Ruth betyder den så utroligt meget mere.

Da Ruths søn Nolan var bare tre år gammel, blev han forkølet. Intet at stresse over. Men da Nolan begyndte at snorke højlydt og virkede til at have problemer med at trække vejret, når han lå og sov, besluttede Ruth sig for at tage Nolan med til lægen.

Efter han var blevet immun over for antibiotika, næsespray og luftrensere kom lægerne frem til, at det var nødvendigt at operere Nolans polypper og mandler ud, hvilket man så gjorde i 2015.

Ved undersøgelse af vævet, som man fjernede, opdagede man, at Nolan var blevet ramt af rhabdomyosarkom. En type kræft, som rammer bløddelene i kroppen.

På bare én dag var familien Scullys liv vendt op og ned, og pludselig var sygehuset et af de steder, hvor de befandt sig mest.

Strålning og cellegift blev sat ind og alle bad til, at et mirakel ville indtræffe, og at Nolan mod alle odds ville komme sig over kræften.

Ville altid være nær sin mor

Da Nolan var sygest, ville han aldrig være mere end et par meter fra sin mor. Ikke engang, når hun gik i bad eller på toilettet. Så lå han krummet sammen på bademåtten og ventede på, at hun skulle blive færdig.

En dag i februar 2017 sagde lægerne og sygeplejerskerne, som hjalp Nolan, at det var tid til at gøre alt for, at Nolan ikke længere behøvede at lide. De behøvede ikke fortsætte med behandlingerne længere, og Ruth forstod, at der ikke var mange dage tilbage.

Så sagde Ruth, at Nolan ikke behøvede kæmpe længere. Han blev lettet, men også bekymret, for han ville jo ikke svigte sin mor. Så forstod Ruth, at han havde kæmpet så længe for hendes skyld.

Familien gjorde sig klar til at tage hjem og tilbringe de sidste dage derhjemme. Men da det var tid til at tage afsted, sagde Nolan, at han lige så gerne ville blive på sygehuset.

Efter 36 timer spurgte Ruth, om det var okay for Nolan, at hun tog et bad. Det var det.

Da Ruth kom tilbage bare nogle minutter senere, var Nolan faldet i søvn og sov meget dybt, hans syreniveauer var begyndt at falde.

Ruth lagde sig ved siden af sin søn i sengen og vidste, at hun ikke havde mange timer tilbage med Nolan. Men som ved et mirakel vågnede Nolan og smilede til sin mor, mens han sagde: “Jeg elsker dig mor”.

Senere sov Nolan ind og vågnede ikke mere.

Synet af måtten på badeværelset vil altid være smerteligt, men også fyldt med kærlighed for Ruth, for hun kommer aldrig til at glemme, hvordan Nolan plejede at ligge der og vente på hende.

Jeg kan ikke forestille mig den sorg, man må føle som forælder, når ens eget barn dør. Og tårerne fossede, da jeg skrev den her tekst. Det er så uretfærdigt.

Del artiklen med dine venner for at ære alle engle, som revet fra os for tidligt.