21-årig pige blev født med Downs syndrom – nu har hun gjort sin drøm til virkelighed mod alle odds

At blive model er en drøm, de fleste piger sikkert har haft på et tidspunkt. Men vejen dertil er hård, og kravene er høje, noglegange næsen urimelige. For en pige, som er født med Downs syndrom og drømmer om at blive model, er oddsene lave på grund af det samfund, vi lever i. Men selvom Marian Avila ikke levede op til normerne, havde hun aldrig i sinde at opgive sin drøm – og nu har hun gjort den til virkelighed.

I weekenden fik hun lov til at gøre det, mange fantaserer om hele livet: Hun gik på den røde catwalk under modeugen i New York.

– Jeg var så utroligt lykkelig i det øjeblik, siger Marian til Daily Mail.

Marian Avila er en 21-årig pige fra Spanien. Siden hun var helt lille, har hun drømt om at blive model, en ambition hun nægtede at opgive trods idealerne.

Hun har altid elsket at stå foran kameraet, og hun har brugt sin Instagram-profil, når hun poserer hjemmevant i forskellige niveauer. De billeder blev hendes billet til rampelyset.

Blev opdaget af en designer på sociale medier

Da designeren Talisha White, 25, opdagede Marian via sociale medier, vidste hun, at hun ville have hende med i sit show til modeugen.

– Jeg ville vise, at der ikke kun findes en type skønhed. Jeg vil inkludere alle typer kvinder, særligt kvinder, som har fået at vide, at de aldrig vil kunne arbejde som model, siger Talisha til Daily Mail.

Da Marian blev kontaktet af Talisha, takkede hun straks ja og gik i gang med at øve sig til model-livet.

“Jeg var så utroligt lykkelig”

I lørdags var det tid til Marians første modeshow, og det var ikke et lille et af slagsen. Foran kendiseliten i New York gik hun frem i smukke kjoler på catwalken.

– Jeg elskede det. Jeg var så utroligt lykkelig i det øjeblik. Jeg ville vise mennesker, at der ikke er nogen begrænsninger i livet, siger Marian til Daily Mail.

View this post on Instagram

A post shared by Marian Avila (@marianavilamodel)

Jeg elsker mennesker, som bryder normer. Denne 21-årige kvinde med downs syndrom inspirerer så mange mennesker med diagnoser eller handicap. Del for at motivere andre.

 

Læs mere om...