DMI med ny prognose: Sådan bliver den danske vinter

Masser af frost og kulde eller mild og våd? Den danske sommer slog adskillige rekorder i år, men hvordan bliver vejret mon denne vinter? DMI har kigget langt frem i vejrprognoserne og givet deres bud på årets vintervejr.

Den danske vinter bliver sandsynligvis både koldere og mere tør end normalt.

Det ser i hvert fald sådan ud, hvis man skal tro den nyeste sæsonprognose fra DMI, som blev offentliggjort onsdag.

Det skriver DMI.

Ifølge langtidsmeteorolog Martin Lindberg ser det ud til, at både december, januar og februar vil byde på perioder med frost og sne. December måned ser dog ud til at byde på lidt af hvert, når det gælder vejret.

Ifølge prognosen vil julemåneden nemlig efter alt at dømme både have perioder med mildt og vådt vejr og perioder med kulde, nattefrost og sne.

De første måneder af det nye år ser ifølge Martin Lindberg ud til at blive en kombination af perioder med kulde, som vil blive afbrudt af lidt lunere vejr. Når vinteren er ovre, er det dog hans vurdering, at den vil have været til den lidt kolde side.

Det er stadig usikkert, hvor koldt det kommer til at blive, men sandsynligheden for en decideret mild vinter ser altså ud til at være relativt lille.

Hvad synes du om denne prognose? Er du vild med sne og kulde, eller foretrækker du en mild vinter? Skriv gerne din mening i kommentarfeltet på Facebook.

 

Læs mere om...